Robotter, automatisering og effektiv produktion

  • opengraph_default_image.png

    Klassen arbejder med robotteknologi og besøger Kverneland Group Kerteminde AS med fokus på, hvordan virksomheden arbejder med robotteknologi og automatisering. Som lærer kan du bruge dette forløb om robotter i din undervisning, da forløbet passer til de faglige mål for Fysik/kemi i 7. - 8. klasse.​

     

    Undervisningsforløbett opfylder en række Fælles Mål under Produktion & Teknologi i Fysik/kemi i 7. - 8. klasse, og kan derfor bruges direkte ind i undervisningen. Det bidrager dermed til den fællesfaglige naturfagsprøve ved FP9. Derudover opfylder forløbet en række Fælles Mål for Uddannelse og job i udskolingen. Se nærmere i Lærervejledningen.

     

    Synlige mål:

    Gennem forløbet vil eleverne:

    • Få viden om den teknologiske udvikling

    • Prøve at analysere produktionsprocesser og bryde en proces ned i enkelt-dele (procesforståelse)

    • Få viden om robotter og sensorer

    • Prøve at kode i Scratch eller lignende

    • Designe deres egen produktionsproces

    • Besøge en lokal industrivirksomhed

    • Få viden om de roller og arbejdsopgaver, der findes i industrien

     

    Forløbet

    Undervejs i forløbet får eleverne indblik i, hvad der skal til for at arbejde med robotter i dag, samt hvilke uddannelsesveje der kan lede derhen. Eleverne arbejder med at analysere produktionsprocesser og får en forståelse for både udfordringerne og mulighederne ved automatisering. Dette undervisningsforløb er således et bidrag fra virksomhederne og DA til Uddannelse og job samt  Åben Skole. Forløbet giver alle elever en almen viden om det private erhvervsliv og dermed det samfund de indgår i. Det bidrager endvidere til elevernes teknologiforståelse. 

     

    Tidsforbrug

    Undervisningsforløbet har samlet set et omfang på 7 ugers undervisning hvor virksomhedsbesøget er medregnet. Det er beregnet ud fra to Fysik/kemi-lektioner pr. uge. Sammenlagt er der 12 lektioner på skolen á 45 minutter. Virksomhedsbesøget varer ca. 2,5 time ekskl. transport.

     

    Forberedelse

    Chancen for, at besøget bliver en god oplevelse for alle parter, stiger betragteligt, hvis eleverne er godt forberedte og kender planen for besøget. I højre side finder du Lærervejledningen, hvor du blandt andet kan læse mere om undervisningsforløbet og forberedelserne til virksomhedsbesøget. Virksomhederne har fået en tilsvarende vejledning, den kan du også se i højre side.  

    GRATIS TILBUD

    Årstid

    Hele året

    Klassetrin
    • 7. klasse
    • 8. klasse
    Fag
    • Fysik og kemi
    • Uddannelse og job
    Læringsmål

    Forløbet indfrier læringsmål for faget Fysik/kemi i 7. - 8. klasse under temaerne Produktion og Teknologi. Du kan læse mere i Lærervejledningen herunder.

    Hjernepæren.png
    Hvor?

    Kverneland Group Kerteminde AS

    Tårupstrandvej 25

    5300 - Kerteminde

    E-mailadresse

    ​morten.bundgaard.christensen@kvernelandgroup.com

    Kontaktperson

    Book tilbuddet ved at kontakte:

    Morten Bundgaard Christensen
    Kverneland Group Kerteminde AS
    26165544
    morten.bundgaard.christensen@kvernelandgroup.com

     

    Spørgsmål til det faglige indhold:

    Anders Mikkelsen
    DA Åben Virksomhed
    29 20 03 83
    ami@da.dk