Den digitale butik

  • fotex.png

    Alle har været i en butik, men hvordan bruger Føtex Herning​ data til planlægning, og hvordan kan automatiske prognoser (automatisk disponering) hjælpe med at styre varebestilling, lagerbeholdning, vagtplaner m.v.? Igennem dette undervisningsforløb i Matematik, vil eleverne få en forståelse for vigtigheden af databearbejdning, og hvordan man kan bruge matematiske modeller til at regne på, hvad der kommer til at ske i virkeligheden.

     

    Undervisningsforløbet er udviklet til Matematik på 7.-9. årgang. Det opfylder en række Fælles Mål i Matematik inden for Modellering og Kommunikation og bidrager endvidere til opfyldelse af målene i faget Uddannelse og job. Som en del af undervisningsforløbet besøger klassen en detailbutik, hvor de får et hands-on indtryk af, hvordan det, de lærer i klassen, hver dag bruges i verden omkring os. Samtidig stifter eleverne bekendtskab med jobfunktioner, uddannelser og karriereveje i detailhandlen og en almen viden om det private erhvervsliv og dermed det samfund, de indgår i. 

     

    Synlige mål:
    Når klassen har gennemført dette forløb, kan de:

    • Forklare, hvad Automatisk Disponering er.

    • Give eksempler på, hvilke data, der bliver registreret i forbindelse med Automatisk Disponering.

    • Udvælge data og variable til at opstille en matematisk model for Automatisk Disponering.

    • Oprette en model i et regneark med data og regnearksformler, så den kan simulere automatisk disponering af et antal varer i en butik (Modellering).

    • Formidle den nye viden om Automatisk Disponering og den matematiske model i regnearket i en skærmoptagelse (Kommunikation).

     

    Tidsforbrug
    Undervisningsforløbet har et omfang på 8 lektioner på skolen á 45 minutter. Dertil kommer besøget i butikken, der varer 1 time ekskl. transport.

     

    Forberedelse
    Chancen for, at besøget bliver en god oplevelse for alle parter, stiger betragteligt, hvis eleverne er godt forberedte og kender planen for besøget. I højre side finder du Lærervejledningen, hvor du blandt andet kan læse mere om undervisningsforløbet og forberedelserne til besøget i butikken. Butikken har fået en tilsvarende vejledning. Den kan du også se i højre side. 

    GRATIS TILBUD

    Årstid

    Hele året

    Klassetrin
    • 7. klasse
    • 8. klasse
    • 9. klasse
    Fag
    • Matematik
    • Uddannelse og job
    Læringsmål

    Forløbet opfylder en række Fælles Mål i Matematik inden for Modellering og Kommunikation og bidrager endvidere til opfyldelse af målene i faget Uddannelse og job. Se lærervejledningen nedenfor.

    Hjernepæren.png
    Hvor?

    Føtex Herning

    Bredgade 43

    7400 - Herning

    E-mailadresse

    gitte.jensen1@foetex.dk

    Kontaktperson


    Book tilbuddet ved at kontakte:

    Gitte Jensen
    Føtex Herning

    99 28 76 08
    gitte.jensen1@foetex.dk

     

    Spørgsmål til det faglige indhold:

    Louise Willumsen
    DA Åben Virksomhed

    29 20 03 15
    lew@da.dk