Metal og muligheder

  • images (1).jpg

    Kom ud og lær om metals egenskaber hos Staermose Industry A/S. I dette undervisningsforløb til Natur/teknologi vil eleverne undersøge metals egenskaber og anvendelsesmuligheder. På virksomhedsbesøget vil de opleve, hvordan Staermose Industry A/S bruger og arbejder med metal.

     

    Undervisningsforløbett opfylder en række Fælles Mål, særligt under Undersøgelse og Modellering i Natur/teknologi til 6. årgang, og kan derfor bruges direkte ind i undervisningen. Derudover opfylder forløbet en række Fælles Mål for Uddannelse og job. Se nærmere i Lærervejledningen.

     

    Fokusområder
    Gennem forløbet vil eleverne:

    • Undersøge metals egenskaber

    • Identificere de mest brugte metaller på deres egenskaber

    • Få kendskab til, hvordan man bearbejder og anvender metal

    • Få viden om, hvordan man vælger det rette metal til en specifik opgave

    • Få kendskab til arbejdstegninger og modeller i naturvidenskab

    • Besøge en lokal metalvirksomhed og se de roller og arbejdsfunktioner, der findes på virksomheden

    Dette undervisningsforløb er også et bidrag fra virksomhederne og DA til det tværfaglige emne Uddannelse og job samt Åben Skole. Det giver alle elever en almen viden om det private erhvervsliv og dermed det samfund, de indgår i.

     

    Forløbet
    Undervisningsforløbet ”Metal og muligheder” skal give eleverne indsigt i, hvad metal er, at metaller har unikke egenskaber og derfor er en værdifuld ressource. Derudover skal det give eleverne indsigt i, hvad metal bruges til i Danmark i dag, og hvordan man arbejder med metal. Igennem arbejdet vil eleverne få indblik i hvordan metalindustrien bruger modelleringer, og de vil blive bevidste om fordele og ulemper ved arbejdstegninger som modelleringer af virkelige produkter.

     

    Tidsforbrug
    Undervisningsforløbet har samlet et omfang på 6 ugers undervisning hvor virksomhedsbesøget er medregnet. Det er beregnet ud fra to lektioner/uge. Sammenlagt er der 10 lektioner på skolen á 45 minutter. Virksomhedsbesøget varer ca. 2 timer ekskl. transport.

     

    Forberedelse
    Chancen for, at besøget bliver en god oplevelse for alle parter, stiger betragteligt, hvis eleverne er godt forberedte og kender planen for besøget. I højre side finder du Lærervejledningen, hvor du blandt andet kan læse mere om undervisningsforløbet og forberedelserne til virksomhedsbesøget. Virksomhederne har fået en tilsvarende vejledning, den kan du også se i højre side.  

    Hvor?

    Staermose Industry A/S

    Aahavevej 13

    8300 - Odder

    E-mailadresse

    john@staermoseindustry.com

    Kontaktperson


    Book tilbuddet ved at kontakte:

    John Hegner Stærmose
    Staermose Industry A/S
    40 41 53 83
    john@staermoseindustry.com

     

    Spørgsmål til det faglige indhold:

    Anders Mikkelsen
    DA Åben Virksomhed
    29 20 03 83
    ami@da.dk