Motor Mille, asfalt og en stor gummiged
Se med og hør, hvad elever kan opleve, når de besøger et asfaltværk som en del af forløbet
Byg en vej – asfalt og teknologi.
Åben Virksomhed udvikler undervisningsmateriale til folkeskolen og gymnasiet med besøg på lokale virksomheder.
Vi samarbejder med over 750 virksomheder i 30 brancher rundt omkring i Danmark, der er klar til at åbne dørene for skole- og gymnasieelever – og flere kommer heletiden til. Formålet er at vise børn og unge, hvordan skolefag bruges i virkeligheden, og åbne deres øjne for de mange job- og karrieremuligheder, der findes. Håbet er i sidste ende at inspirere flere til at vælge en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse inden for teknologi og naturvidenskab.
Det er din mulighed som virksomhed for at vise, hvilke kompetencer man bruger til at løse problemstillinger inden for lige præcis dit fagområde – og samtidig give eleverne en forståelse for, hvordan skolens fag bruges ude på lokale virksomheder som din. Og hvem ved – måske du også møder en kommende elev eller praktikant til din virksomhed?
I Åben Virksomhed har vi udarbejdet en guide, hvor du kan finde inspiration i til virksomhedsbesøget.
Fire råd til et godt besøg
1. Forventningsafstem inden besøget
Det er en god idé, at du og læreren, har talt sammen forud for besøget.
2. Fremhæv, hvad der gør virksomheden til et fedt sted at arbejde
Skolebesøget er en god chance for jer som virksomhed for at gøre både arbejdspladsen og jeres fag i det hele taget attraktivt for den unge generation.
3. Spørg gerne til den faglige kobling
Eleverne har hjemmefra arbejdet med noget fagligt i skolen, der relaterer sig til det, I laver på virksomheden.
4. Inddrag eleverne så meget som muligt
Jo mere du kan sørge for, at de bliver inddraget og ikke kun lytter, des sjovere bliver besøget for eleverne.
Ønsker din virksomhed at tage i mod erhvervspraktikanter? Så kan du blive meget klogere på, hvordan du strikker et fedt program sammen til dine kommende praktikanter her: https://aabenvirksomhed.dk/erhvervspraktik/
Alle vores undervisningsforløb er tilpasset elever og overholder regler for børns ophold på virksomheder.
Læreren har ansvaret for eleverne, men du må gerne hjælpe med at sikre, at besøget foregår på en sikker måde.
Vigtigt at vide:
Læs mere her: Vejledning om åben skole – virksomhedsbesøg (vejledning fra bl.a. Børne- og Undervisningsministeriet og Arbejdstilsynet).