5.B fra Kratbjergskolen på besøg hos Fritz Hansen i Allerød

”Da vi kom i dag, gik jeg allerede og drømte om at komme i praktik her, fordi jeg synes, det så meget spændende ud, og det kunne egentlig være meget fedt at undersøge noget mere om det.”

... Fortalte Mikkel, som er elev i 5.B på Kratbjergskolen, efter klassens besøg ved design-og møbelvirksomheden Fritz Hansen. 🪑🌳

Men hvordan arbejder en design-og møbelvirksomhed egentlig med forskellige forarbejdningsteknikker, når de skal formgive og producere Arne Jacobsens designklassiker syveren? Og hvorfor kan stolene fås i så mange forskellige farver? 🤔
Det var nogle af de spændende spørgsmål, som eleverne fra 5.B og deres to lærere fra Kratbjergskolen fik svar på, da de, gennem undervisningsforløbet: "Håndværk, træ og teknikker", var på besøg hos i Fritz Hansens hovedkvarter i Allerød. 🔧


”Jeg er blevet mere interesseret i at arbejde med møbler, fordi der er så mange muligheder, og der er meget frihed i forhold til, hvad man kan lave” - Julie, elev

Under besøget så klassen Fritz Hansens store showrooms, hvor danske designerklassikere i forskellige former og farver stod fremme. Kurator & Researcher ved Fritz Hansen Stine Elnif Nielsen, som også stod for virksomhedsbesøget, præsenterede klassen for forskellige træsorter og hvilke teknikker, der anvendes, når et bestemt møbel skal produceres. Stine viste blandt andet eleverne Arne Jacobsens designklassiker syveren- og spurgte om eleverne vidste, hvordan stolens ryg og sæde er lavet af ét stykke træ uden, at det knækker.

”Er træet blevet kogt?” spurgte en af eleverne, hvortil en anden elev svarede:
Man har da dampet det, som vi gjorde hjemme på skolen”

Klassen havde forinden virksomhedsbesøget arbejdet med træ og teknikker hjemme på skolen, som var en del af undervisningsforløbet. Eleverne var derfor godt forberedte og havde blandt andet allerede prøvet kræfter med at dampe og bøje træ, som der også var mange eksempler på hos Fritz Hansen. Stine var meget overrasket over, hvor godt forberedte eleverne var hjemmefra. Inden eleverne smuttede hjem til skolen igen, fik de hver især nogle stykker finértræ med hjem, som de skulle arbejde videre på i håndværk og design undervisningen. "Jeg blev positivt overrasket over, hvor engagerede eleverne var, og de virkede oprigtigt interesserede. Min viden blev også testet et par gange," fortalte Stine, som var glad for at have haft besøg af 5.B fra Kratbjergskolen.


Fritz Hansen i Allerød er lige nu i gang med en større ombygning og regner derfor med at
være klar til skolebesøg igen i starten af 2023.



Kunne du tænke dig, at gøre som 5.B og prøve vores undervisningsforløb til H/D? Så kan du finde det lige her
Håndværk, træ og teknikker

Er der ingen virksomhed i nærheden af dig?
Så tøv ikke med at kontakte os - så finder vi en til dig! 😄👉

Bettina Andersen
Bettina Andersen
Folkeskolekonsulent,
tidl. folkeskolelærer
Charlotte Waltz
Charlotte Waltz
Gymnasiekonsulent,
tidl. gymnasielærer og studievejleder

SENESTE NYT FRA ÅBEN VIRKSOMHED

Upcycling og tøjsortering i en Røde Kors-butik

For nyligt besøgte 7. klasse fra Engholmsskolen Røde Kors i Lyngby for at blive klogere på, hvordan genbrugsbutikken arbejder med upcycling og bæredygtighed. De lærte blandt andet, hvordan butikken udvælger tøjet til butikken, hvad der…

Hvad laver en mekaniker egentlig?

En grupper elever fra Vig Skole lagde for nyligt vejen forbi bilværkstedet Bin2Bil i Holbæk for at lære en masse om, hvordan man fejlsøger en bil og forskellen på en el- og benzindrevet motor –…

Kostumer på teateret, brændstof i lufthavnen og en underjordisk skybrudstunnel

Oplevelserne spændte vidt hos de otte virksomheder, der her i efteråret slog dørene op til såkaldt karrieredag for gymnasieelever. Skal vi planlægge noget lignende på dit gymnasium?