Hvordan giver man eleverne julelys i øjnene over biogas?

Af Caroline Bjerre-Bertelsen
cbb@da.dk

Uvaskede kartofler, drømmekage og krigen i Ukraine. Eleverne kommer vidt omkring i forløbet om biogas, som Niels Christian Nielsen har udviklet til naturgeografi i gymnasiet.

”Jeg vil gerne give mine elever en faglig myndighed til at tale om de ting, der optager dem. Klima, bæredygtighed, miljø.. Hvis der kommer elever med en klar holdning om, at bilkørsel skal mindskes, og vi skal køre i elbiler, spørger jeg: Ja, godt, men hvorfor? Det er ikke for at starte en politisk diskussion – den kan de tage i samfundsfag – men simpelthen et ønske om at klæde dem fagligt på til at deltage i en diskussion, der ikke bare bliver normativ og fuld af postulater, men substantiel og baseret på viden”.

Sådan lyder det fra Niels Christian Nielsen, der er naturgeografilærer på Rybners Gymnasium i Esbjerg, og som er manden bag Åben Virksomheds nyeste forløb til gymnasiet ”Biogas – energi og bæredygtighed” – et forløb om energi, bæredygtighed og ressourcer med særligt fokus på biogas. Og netop ønsket om at klæde eleverne på til at kunne diskutere klima og bæredygtighed på et oplyst grundlag har været i højsædet, da Niels udviklede forløbet, der skal gøre eleverne klogere på, hvordan biogas er et bud på en grøn energiform, der kan reducere udledningen af drivhusgasser.

Fra satellitdata til naturgeografi i gymnasiet
Niels har en kandidat i naturgeografi fra KU og har gennem sit arbejdsliv været vidt omkring; han har arbejdet med blandt andet landdistriktsforskning, turisme og satellitdata – og 2011 tog han så springet og blev naturgeografilærer på Rybners Gymnasium, hvor han har været siden.

Det er vigtigt for Niels i arbejdet som gymnasielærer, at han kontinuerligt udvikler sig og holder sig ajour med, hvad der sker i hans fag. Derfor behøvede han da heller ikke tænke to gange, da han i en Facebookgruppe for geografilærere på Facebook så tilbuddet om at udvikle undervisningsforløb med virksomhedsbesøg gennem Åben Virksomhed, fortæller han.

Han meldte sig på banen, var kort efter på virksomhedsbesøg hos Ribe BioGas– og herefter begyndte udviklingen af undervisningsmaterialet. 

Uvaskede kartofler og drømmekage
”Jeg har forsøgt at skabe et materiale, der veksler mellem alt det teoretiske, der giver dem en grundlæggende viden om emnet – og så sat ind i rammen af en masse praktisk, både med forsøg og virksomhedsbesøg, der skal give dem noget hands-on-erfaring at hænge teorien op på”, fortæller han.

Eleverne bliver blandt andet sat til at veje deres eget bioaffald derhjemme og lave beregninger på, hvor meget metan og energi bioaffaldet kan skabe – og derefter regne på, om den tid, energimængden kan holde en ovn tændt, er nok til at bage en drømmekage. Eleverne prøver også kræfter med at fremstille deres egen biogas i et forsøg med uvaskede kartofler.

”Når eleverne så besøger et biogasanlæg, vil de jo se, at de processer, der skete hjemme i klasseværelset med kartoflerne, faktisk sker 1:1 på anlægget, bare i langt større skala. Det gør det både mere interessant at besøge biogasanlægget, og det gør det måske også nemmere at forstå og huske”, siger Niels.

Eleverne skal kunne relatere
For Niels har det desuden været helt afgørende, at forløbet i en eller anden grad relaterer sig til samfundet, der omgiver eleverne, og de ting, de i forvejen ser, hører og læser om. Det kan hjælpe motivationen på vej, mener han.

”Det er ikke alle elever, der lige umiddelbart får julelys i øjnene ved tanken om et biogasforløb. Men måske kan det hjælpe på motivationen, hvis vi fx taler om, at andelen af biogas i naturgasnettet er steget markant gennem de sidste tre år og nu bruges i mange husstande, måske endda hjemme hos eleverne selv. Eller hvis vi taler om, at biogas kan være en del af svaret på den energikrise, vi står midt i som konsekvens af krigen i Ukraine, som de jo alle sammen kender til”.

Engagement smitter
At eleverne som en del af forløbet skal på virksomhedsbesøg, er essentielt, mener Niels. For ikke nok med, at eleverne får lov til at se processen i stor skala – så kan de også på egen krop opleve det engagement og den gejst, der fylder hos de mennesker, der arbejder på biogasværkerne.

”Sådan et engagement smitter jo. Jeg kan fortælle dem nok så meget om de her ting i klasseværelset, men det har altså bare en anden vægt og sætter sig bedre fast hos dem, når de hører en, der arbejder med det hver dag fortælle begejstret om alle processerne og om de udfordringer, biogas kan være med til at løse”, mener Niels og afslutter med et glimt i øjet:

”Og så skal man ikke glemme, hvor vigtigt det kan være med et afbræk fra hverdagens helt almindelige undervisning. Det er jo vitterligt noget andet og måske mere mindeværdigt at stå på et biogasværk i en markant lugt med gummistøvler på og se på kæmpe gastanke – end at sidde på en stol og lytte til sin halvgamle lærer i klassen”.