Hoteller inviterer indenfor!
Se med fra da Bettina besøgte Hotel Nyborg Strand, hvor en 6. klasse fik lov til at prøve kræfter med både køkken, restaurant og service. 🏨🛎️🍽️

I en 2. klasse har en flok eleverne været i fuld gang med et tværfagligt forløb om tal og købmandsregning. Hjemme på skolen har de designet deres egen butik, øvet sig i små regnestykker og arbejdet med ord som tilbud, rabat og mersalg gennem lege og spil. Nu står klassen forventningsfuldt foran BR i Næstved, hvor de skal opleve, hvordan butikkens hverdag kobler sig til det, de har lært på skolen.

Klassen bliver mødt af butikschefen, og rundturen starter på BR's lager. Didde fortæller eleverne, at hun har stået i lære som butiksassistent, hvor man blandt andet lærer, hvordan man bedst sælger en vare, og hvordan man kan øge omsætningen.
Netop den slags har eleverne arbejdet med hjemmefra, og hænder flyver ivrigt i vejret, da Didde spørger, om de ved, hvad det betyder, at en vare er på tilbud, eller hvad mersalg betyder.
Efter rundturen på lageret går turen videre til selve butikken. Her får eleverne en introduktion til, hvordan en moderne butik fungerer – fra varemodtagelse og opfyldning til kundeservice og salg.
Derefter skal eleverne på opdagelse i butikken. De vælger selv nogle varer, de finder interessante, og arbejder med at prisfastsætte dem. På den måde får de både praktisk erfaring med priser og de overvejelser, en butik gør sig, når en vare skal sælges.
Flere af eleverne fik også lov til at komme med Didde bag kassen, og det vækker begejstring.
"Jeg gad mega godt arbejde her, det kunne være sjovt at sætte ting på hylderne og stå bag kassen og scanne og bippe ting og sådan noget”, siger en af pigerne, og bagefter tilføjer hun: ”Min butik skal i hvert fald have en rutsjebane!”


