Sandsynlighedsteoretiske modeller og lønstatistikker var fokus under 2.g elevers besøg hos Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Hvordan bruger DA statistik til at sige noget om samfundet? Dét spørgsmål (og en masse andre) fik eleverne fra det Frie Gymnasium svar på, da de besøgte DA. Besøget fandt sted i forbindelse med Åben Virksomheds helt nye undervisningsforløb; Statistik i hverdagen.
Under besøget kunne eleverne flere gange nikke genkendende til velkendte begreber fra deres matematikundervisning og stiftede bekendtskab med nye statistiske metoder. 📊📉

Da 2.g fra Det Frie Gymnasium besøgte DA, stod både indsamling- og validering af data på programmet samt begreber som konfidensintervaller og stikprøver. Det var Jesper Stenby, økonomisk konsulent, og Lars Knudsen, statistikchef, som tog imod klassen, da de ankom i DA. De to herrer viste klassen ind i den store sal, det faglige oplæg skulle foregå i. Her fortalte de om, hvordan statistikafdelingen i DA arbejder med indsamling- og validering af data, konfidensintervaller og stikprøver. Hjemme på gymnasiet havde eleverne allerede arbejdet med grundlæggende sandsynlighedsregning og forskellige statistiske begreber og metoder.

Monte Carlo og Jack Knife metoden

Jesper og Lars forklarede, hvordan statistikafdelingen i DA også konkret arbejder med løn, konjunktur -og ulykkesstatisk, og i den sammenhæng, hvilke metoder de benytter for at lave usikkerhedsberegninger. ”Det er vildt, at tallene skal være så præcise, og at de bliver brugt til noget vigtigt.” fortalte eleven Frida, hvortil eleven Ebbe tilføjede: ”Det var interessant at høre om, hvordan de indsamler data, og hvordan dataen bliver brugt.”. Da Jesper og Lars fortalte om, hvordan DA anvender Monte Carlo og Jack Knife metoden, måtte eleverne dog holde deres tunger lige i munden. Det var to statistiske metoder, som de ikke på forhånd kendte til.

”Fagene kan godt blive meget abstrakte i klasselokalet. På sådan et besøg bliver der trukket tråde ud i virkeligheden og faget bliver forankret. Det er en anden oplevelse end at stå i klassen”  - Pelle, underviser

Pelle, som til dagligt underviser 2.g klassen i matematik, syntes det var skønt at se, hvordan emnerne for oplægget under besøget, flugtede godt med elevernes studieretning, hvor samfundsfag og matematik er studieretningsfag. Ligeledes forklarede han: "Besøget hos DA kan også inspirere eleverne til valg af emner for deres SRO-opgave, der venter om ikke så længe".
Besøget blev afsluttet med mange spørgsmål fra eleverne, som Jesper og Lars glædeligt svarede på. Eleverne var særligt optagede af, hvordan data helt konkret blev indsamlet, hvilke kategorier der kunne trækkes ud af dataen, og hvordan tallene blev brugt i en politisk sammenhæng.



Kunne du tænke dig, at besøge et DA, og vise din klasse, hvordan en politisk organisation arbejder med behandling af data? Så tøv ikke med at kontakte os! 😄

Bettina Andersen
Bettina Andersen
Folkeskolekonsulent,
tidl. folkeskolelærer
Mikkel London
Mikkel London
Konsulent

SENESTE NYT FRA ÅBEN VIRKSOMHED

Eleverne fik rykket ved deres lidt indsnævrede syn på håndværkere

Eleverne fik rykket ved deres lidt indsnævrede syn på håndværkere En dag i februar havde 8. klasse fra Toftlund Skole besøg af den lokale vvs’er […]

Hos Vaillant forvandles fysiktimens abstrakte principper til konkrete klimavenlige løsninger

Hos Vaillant forvandles fysiktimens abstrakte principper til konkrete, klimavenlige løsninger Vaillant er specialiseret i at udvikle bæredygtige varmepumper, og her bruger man hver dag termodynamik; […]

Jeg elsker, når mine elever forstår anvendelsesperspektivet i det, de lærer

Jeg elsker, når mine elever forstår anvendelsesperspektivet i det, de lærer Alle Åben Virksomheds undervisningsforløb er udviklet af dygtige lærere, der brænder for deres fag, […]