3.q var på besøg hos web-shoppen Morfars.dk

"Hvilke udfordringer er der med at drive en webshop? Hvad er nemmest – en fysisk butik eller webshop? Hvor får I inspiration til design?" 🤔

3.q og deres lærer fra Sukkertoppen Gymnasium var på virksomhedsbesøg hos web-shoppen Morfars.dk - og de var meget nysgerrige.

Spørgsmålene var mange – og forskelligartede – da 3.q og deres lærer Rikke onsdag formiddag d. 17 august 2022 var på besøg hos web-shoppen Morfars.dk, som et led i undervisningsforløbet "Interaktionsdesign". Selve undervisningsforløbet er et projektorienteret forløb, hvor eleverne arbejder med metoder og værktøjer, der anvendes ved udviklingen af hjemmesider. Forløbet indledes med virksomhedsbesøget for at inspirere eleverne til deres senere arbejde.
Eleverne fra 3.q havde på forhånd forberedt sig godt ved blandt andet at undersøge og analysere Morfars.dk's hjemmeside. På selve virksomhedsbesøget fik eleverne en masse ny viden, da de mødte op ved Morfars.dk's butik og showroom i Herlev.

"Det var megafedt. Der var mange faglige relevante ting og også relevant i forhold til uddannelse" - Maya, elev

Under besøget var interessen blandt eleverne stor, og der var højt til loftet på lageret, hvor eleverne fik et oplæg fra den engagerede medejer Kim Eriksen. Her havde eleverne også mulighed for at få svar på en masse spørgsmål, som de løbende havde forberedt i undervisningen op til selve virksomhedsbesøget. Kim gav blandt andet eleverne tips og tricks til, hvordan man i sit digitale design både skal tænke brugeren og køberen ind, samt hvordan man udvikler og vedligeholder en hjemmeside. Derudover fortalte Kim om sin uddannelsesvej, samt hvorfor og hvordan han startede web-shoppen Morfars.dk sammen med sin kone.

Medejeren Kim Eriksen gav blandt andet eleverne tips og tricks til, hvordan man i sit digitale design skal tænke både brugeren og køberen ind, samt hvordan man udvikler og vedligeholder en hjemmeside.

"Det var megafedt. Der var mange faglige relevante ting og også relevant i forhold til uddannelse" sagde eleven Maya, da besøget ved Morfars.dk så småt lakkede mod enden. Eleven, Sezer var enig og tilføjede: "Jeg fik svar på nogle gode spørgsmål".
Inden 3.q igen skulle tilbage mod Sukkertoppen Gymnasium, stillede Kim eleverne en personlig opgave for Morfars.dk, som han bad dem løse tilbage på skolen, og derefter sende ham deres løsningsforslag. "Det var superfedt, det var nogle rigtige gode spørgsmål, og det var spændende at høre, hvad de tænker." fortalte Kim, der var glad for at få besøg af eleverne.



Kunne du tænke dig, at gøre som 3.q og prøve vores undervisningsforløb til Informatik? Så kan du finde det lige her
Interaktionsdesign

Er der ingen virksomhed i nærheden af dig?
Så tøv ikke med at kontakte os - så finder vi en til dig! 😄👉

Bettina Andersen
Bettina Andersen
Folkeskolekonsulent,
tidl. folkeskolelærer
Charlotte Waltz
Charlotte Waltz
Gymnasiekonsulent,
tidl. gymnasielærer og studievejleder

SENESTE NYT FRA ÅBEN VIRKSOMHED

Upcycling og tøjsortering i en Røde Kors-butik

For nyligt besøgte 7. klasse fra Engholmsskolen Røde Kors i Lyngby for at blive klogere på, hvordan genbrugsbutikken arbejder med upcycling og bæredygtighed. De lærte blandt andet, hvordan butikken udvælger tøjet til butikken, hvad der…

Hvad laver en mekaniker egentlig?

En grupper elever fra Vig Skole lagde for nyligt vejen forbi bilværkstedet Bin2Bil i Holbæk for at lære en masse om, hvordan man fejlsøger en bil og forskellen på en el- og benzindrevet motor –…

Kostumer på teateret, brændstof i lufthavnen og en underjordisk skybrudstunnel

Oplevelserne spændte vidt hos de otte virksomheder, der her i efteråret slog dørene op til såkaldt karrieredag for gymnasieelever. Skal vi planlægge noget lignende på dit gymnasium?