Da 5. klasse fra Hanssted Skole besøgte Lindehaven Plejecenter, var der plads til både faglige interviews, livssamtaler og grin

"Hvordan var det at gå i skole, da du var barn?", "Havde du en barndomsven?", "Hvad er dit bedste minde?" Og "hvilke aktiviteter laver du på plejehjemmet?" - Dette var blot nogle af de spørgsmål, som eleverne i 5. klasse havde forberedt i N/T- og dansktimerne hjemme på skolen, til beboerne på plejecenteret på Frederiksberg. Og hvad der startede med at være faglige interviews, endte ud i livssamtaler mellem de unge og ældre.

Eleverne var top forberedte, da de mandag d. 12/12/22 troppede op på Lindehaven Plejecenter, klar til at interviewe de ældre om deres liv på plejehjemmet. Besøget var en del af undervisningsforløbet Kroppens rejse, og inden besøget havde eleverne arbejdet med menneskets krop i N/T timerne og interviewdelen i dansktimerne. Hjemme på skolen havde eleverne tegnet og talt om menneskets anatomi og biologi samt lært om, hvordan livsstil kan påvirke kroppen. Eleverne havde derfor en forståelse for, hvad der sker med kroppen, når man bliver ældre og på baggrund af dette, forberedt en masse interviewspørgsmål til beboerne på plejecenteret. Med udgangspunkt i beboernes svar skulle eleverne, efter besøget, lave et aktivitetsprogram og en biografi til de ældre på plejehjemmet.

"I forløbet allierede jeg mig med klassens N/T- og idrætslærer. Så havde eleverne om kroppen i de timer, mens jeg havde fokus på interview og det skriftlige i mine dansktimer. Det er virkelig nemt at bruge forløbene i kombination med andre fag." - Josefine, lærer

Eleverne blev budt velkommen af Helle og Caroline, som til daglig er afdelingsledere på plejecenteret. De gav indledningsvis eleverne en kort faglig introduktion til stedet og beboerne. Efterfølgende blev eleverne opdelt i deres respektive arbejdsgrupper, og Helle og Caroline viste dem hen til det område, hvor beboerne var. Her fik hver gruppe lov til at tale med en beboer.


Under besøget blev der både grint, hygget, lyttet, rost, drukket sodavand, noteret og gættet alder. Eleverne stillede engageret deres spørgsmål, som de havde forberedt hjemme på skolen, og de ældre svarede lystigt på dem. Under de forskellige interviews blev der både delt livserfaring, minder og viden - og samtalerne udviklede sig hurtigt til spændende snakke om livet og dets mening. Interessen i de forskellige historier var gensidige og både eleverne og beboerne hyggede sig gevaldigt.

"Det var så hyggeligt, de var virkelig søde og snaksaglige - vi havde alle en rigtig god dag. Og så var de rigtig gode til at svare på alle vores spørgsmål. Så vi glæder os til at komme hjem og lave vores program og biografi." - Solvei og Famke, elever

Eleven Rosa fortalte blandt andet en af beboerne, at hun godt kunne lide hendes farvede tøj - Rosa selv elskede nemlig farvestrålende tøj. Og eleverne skulle da heller ikke snydes for at se, hvordan ældre rent faktisk bor på et plejehjem. Flere af de ældre viste deres boliger frem og fortalte om deres familier og barndom. Eleverne lyttede nysgerrigt, mens de noterede alt den information ned, som de skulle bruge til deres aktivitetsprogram og biografi, når de kom hjem på skolen igen.

"Det gav et friskt pust og spredte glæde!" ...Fortalte en af de ældre da eleverne skulle til at hjem mod skolen igen. Eleverne ville ikke hjem fra plejecenteret, før de havde givet de ældre et farvelknus, hvilket de selvfølgelig fik lov til, inden de skulle hjem til skolen og arbejde videre med de mange forskellige svar, som de havde fået på deres interviewspørgsmål.

Månedens top 3 plejecentre 🫶

Grønttorvets plejehjem i Valby
Kroppens rejse
Attendo A/S i Frederikssund
Kroppens rejse
Nørager Friplejehjem
Kroppens rejse



Kunne du tænke dig, at besøge et plejecenter med din klasse? Så kan du finde et i nærheden af dig lige her 👇
Kroppens rejse


Så tøv ikke med at kontakte mig, hvis du har spørgsmål! 😄

Bettina Andersen
Bettina Andersen
Folkeskolekonsulent,
tidl. folkeskolelærer

SENESTE NYT FRA ÅBEN VIRKSOMHED

Eleverne fik rykket ved deres lidt indsnævrede syn på håndværkere

Eleverne fik rykket ved deres lidt indsnævrede syn på håndværkere En dag i februar havde 8. klasse fra Toftlund Skole besøg af den lokale vvs’er […]

Hos Vaillant forvandles fysiktimens abstrakte principper til konkrete klimavenlige løsninger

Hos Vaillant forvandles fysiktimens abstrakte principper til konkrete, klimavenlige løsninger Vaillant er specialiseret i at udvikle bæredygtige varmepumper, og her bruger man hver dag termodynamik; […]

Jeg elsker, når mine elever forstår anvendelsesperspektivet i det, de lærer

Jeg elsker, når mine elever forstår anvendelsesperspektivet i det, de lærer Alle Åben Virksomheds undervisningsforløb er udviklet af dygtige lærere, der brænder for deres fag, […]