"Hvordan uddanner man sig i Føtex? Hvor gammel skal man være for at må arbejde i Føtex? Hvordan bliver man salgselev? Hvem bestemmer hvilke varer, der skal på tilbud?"
Spørgsmålene strømmede ind fra højre og venstre til Sophie Løw, som til daglig er service- og personalechef i Føtex Storcenter Nord, da 8.A fra Samsøgades Skole kom på besøg onsdag eftermiddag d. 7 september 2022. 🏢🛒
Under rundvisningen i Føtex lavede Sophie flere stops og fortalte eleverne om, de forskellige afdelinger og medarbejdere, der var til at finde i en Føtex butik. Hun gav eleverne flere forskellige eksempler på, hvordan data fra butikken bruges til at lave automatiske prognoser, som anvendes til at holde styr på blandt andet lagerbeholdning, vareregistrering og vagtplaner - et emne som eleverne, forud for besøget, også havde arbejdet med i matematikundervisningen hjemme på skolen. Eleven Elfrida måtte også indrømme, at automatiske prognoser var et de mere udfordrende emner i matematik, men at det var spændende at se, hvordan sådan noget fungerer i virkeligheden - hvilket klassekammeraten Mads Emil også var enig i:
"... Vi havde allerede læst om, hvordan en butik fungerer i matematik, hvordan varer registreres osv., men det overraskede mig, at se hvor organiseret deres system er - det hjælper rigtig meget på min forståelse af det, vi lærte"
,
Det var i forbindelse med undervisningsforløbet: "Den digitale butik", at 8.A og deres lærer, Poul-Erik, var på besøg ved Føtex Storcenter Nord i Aarhus. Ud over at få indsigt i butikkens data, var flere af eleverne meget nysgerrige på, hvordan man kunne få et job som ungarbejder: "Indtil i dag har jeg ikke tænkt over, hvordan Føtex egentlig fungerer, og jeg kunne faktisk godt tænke mig at blive ungarbejder", fortalte eleven Klara begejstret. Sophie lagde også vægt på de mange uddannelsesmuligheder, der er inden for Salling Group. Hun fortalte blandt andet en god historien om, hvordan hun selv gik fra at være ungarbejder ved bageren i Føtex, til at være service- og personalechef.
"Efter det, jeg så i dag, synes jeg, det er meget spændende - jeg kunne måske godt se mig selv som salgselev her" - Frede, elev
"Besøget var et sjovt afbræk i min hverdag ..."
. . . fortalte Sophie muntert, da besøget lakkede mod enden. Man fornemmede en god stemning blandt de 26 elever, da de sammen forlod butikken og atter skulle vende næserne hjem mod skolen. "Jeg kan godt lide at inspirere de unge. Mange af dem spurgte ind til job, og de kunne jo sagtens blive vores fremtidige medarbejdere - for dem mangler vi!", sagde Sophie glad efter klassen havde forladt butikken.
Kunne du tænke dig, at gøre som 8.A og prøve vores undervisningsforløb? Så kan du finde det lige her ➡ Den digitale butik
Er der ingen virksomhed i nærheden af dig? Så tøv ikke med at kontakte os - så finder vi en til dig! 😄👉
Arbejder du i en mega fed virksomhed, der beskæftiger sig professionelt med fødevarer og madlavning? Og har du og din virksomhed lyst til at vise jeres arbejdsplads frem til danske skoleelever og lade dem prøve…
Vi har netop lanceret vores nyeste forløb til gymnasiet – En verden i brand – hvor eleverne bliver meget klogere på humanitære organisationers arbejde i krig og katastrofer.
Hvordan driver man et stort køkken? Hvad laver en receptionist på et hotel, og hvad laver man egentlig, når man er i lære som kok? Snart vil Hotel Nyborg Strand være en af de virksomheder,…
Hold dig opdateret om undervisningstilbudene, fag, klassetrin/niveau og virksomhederne du kan besøge!
Cookiesamtykke
På vores website bruges cookies til at huske statistik og dine valg af indhold. Du kan altid ændre dine indstillinger, herunder trække dit samtykke tilbage, ved at klikke på link til ’cookiesamtykke’ nederst på siderne. Dine valg anvendes på hele websitet. Læs mere