Hvordan bruger man statistik, logistik og formidling til planlægning, prioritering og afrapportering af humanitære indsatser? Det blev 1.g fra Syddjurs Gymnasium skarpe til under deres besøg hos transport- og logistikvirksomheden Blue Water Shipping. 🆘🚛
Besøget fandt sted i forbindelse med Åben Virksomheds forløb Matematik i humanitære indsatser, og hjemme på gymnasiet havde eleverne blandt andet regnet på, hvordan nødhjælp kan transporteres på den mest effektive måde.
Da klassen ankom til Blue Water Shipping, blev de taget glædeligt imod af Rikke Amdisen, Lone Willumsen og Jakob Zittlau Schmidt, som skulle stå for dagens besøg. Som det første gav Rikke eleverne en introduktion til Blue Water som virksomhed og en rundtur i kontorets afdelinger inden for de forskellige former for fragt til lands, til vands og i luften, som Blue Water koordinerer. Derefter fortalte Lone om deres særlige trainee-uddannelse, hvor man får en Speditør uddannelse med ekstra moduler, så det svarer til en kort videregående uddannelse. Slutteligt fortalte Jakob om, hvordan Blue Water samarbejder med FN, regeringer, samt producenter af nødhjælp, der anvender fragtfirmaet til at sende nødhjælp.
"Det giver super god mening at besøge en virksomhed som Blue Water Shipping og se den praktiske anvendelse af matematik" - Rasmus, lærer
Transport af nødhjælp til jordskælvsramte Tyrkiet
Elevernes besøg var en del af et tværfagligt forløb med naturgeografi, og deres lærer i naturgeografi Katrine deltog også i besøget. Forud for besøget havde eleverne arbejdet med årsager til oversvømmelser i naturgeografi, og det hang godt sammen med de statistikopgaver, der var i matematikforløbet. Eleverne havde også kigget på naturkatastrofer i faget og arbejdet med at pakke nødhjælp i matematik. Det passede supergodt ind i den opgave, som Jakob, efter aftale med Rasmus, havde lavet til eleverne, de skulle arbejde med på stedet. Den omhandlede transport af nødhjælp, såkaldt katastrofelogistik, til jordskælvsramte Tyrkiet.
Eleverne skulle regne ud, hvor mange biler, containere eller flyafgange, der skulle bruges, samt den totale pris for at sende en pakkeliste med forskellige antal paller med tæpper, telte, hygiejnesæt og lygter af sted. Ved afslutningen af besøget fik eleverne præsenteret resultatet på den opgaven, og der blev talt om transporttid over for pris i forhold, hvilken løsning, man ville gå med.
”Jeg kan helt klart se en sammenhæng mellem den her opgave, som vi har fået her, og de opgaver, vi har regnet hjemme på skolen." - Selma, elev
"Jeg lærte i dag, at en speditør bruger matematik (logistik), når han skal regne ud, hvordan han kan få fragtet mest muligt" - Thea, elev.
Virksomheder som du kan besøge i forbindelse med forløbet Matematik i humanitære indsatster 👇
Blue Water i Billund
Matematik i humanitære indsatser
Blue Water i Esbjerg
Matematik i humanitære indsatser
Rødekors i København
Matematik i humanitære indsatser
Vil dig og din klasse også besøge en virksomhed, som arbejder med transport af nødhjælp? Så vores udvalg af virksomheder her ➡Matematik i humanitære indsatser
For nyligt besøgte 7. klasse fra Engholmsskolen Røde Kors i Lyngby for at blive klogere på, hvordan genbrugsbutikken arbejder med upcycling og bæredygtighed. De lærte blandt andet, hvordan butikken udvælger tøjet til butikken, hvad der…
En grupper elever fra Vig Skole lagde for nyligt vejen forbi bilværkstedet Bin2Bil i Holbæk for at lære en masse om, hvordan man fejlsøger en bil og forskellen på en el- og benzindrevet motor –…
Oplevelserne spændte vidt hos de otte virksomheder, der her i efteråret slog dørene op til såkaldt karrieredag for gymnasieelever. Skal vi planlægge noget lignende på dit gymnasium?
Hold dig opdateret om undervisningstilbudene, fag, klassetrin/niveau og virksomhederne du kan besøge!
Cookiesamtykke
På vores website bruges cookies til at huske statistik og dine valg af indhold. Du kan altid ændre dine indstillinger, herunder trække dit samtykke tilbage, ved at klikke på link til ’cookiesamtykke’ nederst på siderne. Dine valg anvendes på hele websitet. Læs mere