En dag i februar havde 8. klasse fra Toftlund Skole besøg af den lokale vvs’er som led i undervisningsforløbet Den klimavenlige skole. Her kan du møde elevernes lærer, Bethina, og høre lidt mere om forløbet og om, hvilken værdi besøget gav eleverne.
Hej Bethina. I har lige haft besøg af Jens fra Styding VVS. Hvordan gik det? Det var en stor succes. Jens var sådan en ung, 30-årig gut, der var virkelig god til at tale i øjenhøjde med eleverne. Det gjorde det nemt for dem at forholde sig til de ting, han sagde. De var sådan ”Wow, hold da op. Kan man virkelig have sådan et job, når man er 30 år?” Det syntes de, var ret sejt – at han var ung og selvstændig med ansatte, han kunne ”bestemme over”.
Undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klasse med besøg af en VVS'er på skolen
Til fagene fysik/kemi, biologi, geografi og matematik
Kan bruges som fællesfaglig forløb eller i de enkelte fag
Inddelt i tre emner: - vandforbrug - varmeforbrug - hvordan bliver skolen mere klimavenlig
Hvad fik eleverne ud af besøget? Det har selvfølgelig stor værdi for eleverne at undervisningen bliver koblet til noget praktisk. Og så synes jeg også, det er meget værdifuldt for eleverne at få indblik i erhvervslivet og den her forståelse for, at vvs-faget er mange forskellige ting og kan tiltale mange, også piger. Han var nemlig god til også at snakke til pigerne og lagde fx vægt på, at de jo også sagtens kan blive VVS’er eller en anden form for håndværker. På den måde rykkede besøget ved det lidt indsnævrede syn på håndværkere, mange af eleverne kan have. Hvordan foregik besøget helt konkret? Jens lagde ud med at fortælle eleverne om sin karrierevej, og så snakkede vi en del om arbejdet som VVS’er. Eleverne var både nysgerrige på, hvad hans arbejde konkret bestod i – det kom fx til udtryk gennem spørgsmål som ”Hvor mange toiletter skal du så skifte om ugen” – og især i, hvor meget han tjente. Jens var imødekommende og svarede beredvilligt på alle deres spørgsmål og viste dem fx sin kalender på telefonen, så de fik en idé om, hvordan en normal uge ser ud i hans job.
Efter snakken gik Jens og servicemedarbejder Flemming en tur med eleverne rundt på skolen og udpegede vand- og varmeinstallationer og snakkede med eleverne om forskellige typer rørføring og om, hvilke løsninger der er klimavenlige. Jeg hjalp undervejs med at lave den faglige kobling, så eleverne forstod, hvordan de ting, Jens fortalte, og det, han udpegede, havde direkte sammenhæng til de ting, vi har lavet i skolen om vand og varme.
For nyligt besøgte 7. klasse fra Engholmsskolen Røde Kors i Lyngby for at blive klogere på, hvordan genbrugsbutikken arbejder med upcycling og bæredygtighed. De lærte blandt andet, hvordan butikken udvælger tøjet til butikken, hvad der…
En grupper elever fra Vig Skole lagde for nyligt vejen forbi bilværkstedet Bin2Bil i Holbæk for at lære en masse om, hvordan man fejlsøger en bil og forskellen på en el- og benzindrevet motor –…
Oplevelserne spændte vidt hos de otte virksomheder, der her i efteråret slog dørene op til såkaldt karrieredag for gymnasieelever. Skal vi planlægge noget lignende på dit gymnasium?
Hold dig opdateret om undervisningstilbudene, fag, klassetrin/niveau og virksomhederne du kan besøge!
Cookiesamtykke
På vores website bruges cookies til at huske statistik og dine valg af indhold. Du kan altid ændre dine indstillinger, herunder trække dit samtykke tilbage, ved at klikke på link til ’cookiesamtykke’ nederst på siderne. Dine valg anvendes på hele websitet. Læs mere