Undervisningsforløbet
Termodynamik
Der er i dag stort fokus på bæredygtighed og grøn energi i Danmark og resten af verden. Hvordan kan vi eksempelvis opvarme vores huse og bygninger på en mere klimavenlig måde? Fjernvarme og varmepumper er blandt mulighederne, og det er omdrejningspunktet for dette undervisningsforløb til fysik. Eleverne skal arbejde med termodynamiske processer (isobar, isokor, isoterme og adiabatiske proces), formler for varmeenergi, termodynamiske maskiner, kredsprocesser og nyttevirkningen af en kredsproces.
Som en del af forløbet skal klassen besøge en virksomhed, der udvikler, servicerer eller anvender termodynamiske maskiner.
Det står dig helt frit for, hvor meget af undervisningsmaterialet du vil bruge og i hvilken form. Du kan bruge det hele, eller du kan tilpasse forløbet og materialet efter klassens niveau og den tid, du har til rådighed. Det er dog en forudsætning, at eleverne er fagligt forberedt inden besøget.