Grafik, design og trykmetoder
OBS! Trykkeriet tager først imod besøg fra juni 2025 på grund af ombygning.
Her på siden kan du kontakte Etiflex A/S og aftale dato for, hvornår du og din klasse kan komme på besøg. Du finder også undervisningsmateriale, som du kan bruge i det omfang, du har lyst – og en guide til, hvordan du griber besøget hos trykkeriet an.
Et besøg hos Etiflex, giver eleverne et praktisk indblik i de processer der er forbundet med produktion af etiketter og emballage. Eleverne får en forståelse for, hvordan farver påvirker det færdige tryk og hvordan trykkeriet arbejder med farvesystemer som CMYK for at sikre nøjagtige resultater.
Husk endelig at fortælle trykkeriet, hvad eleverne har arbejdet med forud for besøget. På den måde gør du det nemt for trykkeriet at tale relevant ind i det, I har arbejdet med hjemme i klassen.