Kvalitetssikring og stikprøver af forårsruller - 5. klasse besøgte fødevarevirksomheden Daloon A/S

Hvordan sikrer fødevarevirksomheder at fødevarerne er i sundhedsmæssig orden? Det lærte eleverne fra 5.B på Danehofskolen en masse om, da besøgte Daloon i Nyborg. Her så de alt fra, hvordan Daloon producerer deres forårsruller til, hvordan de kvalietetssikres og til sidst færdigpakkes, så de er klar til at komme ud i butikkerne - og den proces kræver seks forskellige rum.

Dagen hos Daloon startede med en sodavand og efterfølgende et fagligt oplæg af Lizette Dalsgaard, som til daglig er cashmanager hos Daloon. Lizette fortalte, om hvem Daloon er, hvad de producerer og de forskellige jobmuligheder i virksomheden (og der er mange). Da hun sagde, at Daloon producerer 1 million forårsruller om dagen udbrød flere af eleverne: "WOW!" - det havde ikke regnet med. Efterfølgende fortalte Lone og praktikanten Freja om processerne for, hvordan de bruger stikprøver til at sikre kvaliteten af deres forårsruller.

Produktion af forårsruller foregår i seks forskellige rum

Efter det falige oplæg, skulle eleverne på en rundtur i produktionen, som ellers er hemmelig for offentligheden. Når Daloon producerer 1 million forårsruller om dagen, kræver det seks forskellige rum og mange forskellige maskiner - for det skal gå hurtigt fortalte Lone, som skulle vise eleverne rundt. Det første rum eleverne trådte ind i var afvejningsrummet, hvor alt fyldet til forårsrullerne blev vejet og hakket. Tempoet i produktionen var ikke til at tage fejl af - det gik stærkt. Eleverne trådte ind det næste rum, som var et kogeri fyldt med store gryder. Her kogte Daloon deres færdighakkede fyld tl forårsrullerne, inden det skulle transporters ind i det tredje rum, som var en stor køler. Det fejrde rum var det, som Daloon kaldte en rullestue. Her rulles dejen til forårsrullerne på store valser og fyldet lægees på af robotarme.

Bagefter blev forårsrullerne rullet og kørt ind i en stor ovn, hvor de de blev bagt. Eleverne lyttede nysgerrigt til, hvad Lone fortalte om hvert rum. "Hvordan er det at arbejde her?" spurgte en af elevene Lone under rundvisningen. "Hvad sælger Daloon udover forårsruller" spurgte en anden. Det femte (og det største rum), som elever kom ind i var udvælgelsesrummet. I dette rum blev alle de færdige forårsruller lagt på et stort bånd, og de bedste blev udvalgt af pickerarme, som er progragmeret til at udvælgen de bedste forårsruller. Bagefter blev rullerne kørt ned i æsker og ud i en kæmpe fryser, som var det sidste og sjette rum. Her skulle de ligge ind til de skulle transporteres ud i butikkerne.

"Eleverne synes, at det var rigtig spændende at være her i dag. Der er så mange nye ting, som de ikke lærer i skolen - det åbner virkelig elevernes øjne. Og så er det rart med færdige materialer, som er klar til brug" - Cirkeline, lærer

Efter rundvisningen skulle eleverne selvfølgelig ikke snydes for en smagsprøve. De måtte prøvesmage friske forårsruller direkte fra Daloons produktion, og det faldt bestemt i god jord hos eleverne. Efter følgende var der tid til, at eleverne kunne stille de sidste spørgsmål, inden de igen skulle hjemad mod skolen. "Det har virkelig været sjovt og spændende at se Daloon. Jeg vidste slet ikke, at de lavede så mange prøver på forårsrullerne, inden de kom ud i butikkerne." - forklarede eleverne Ida og Pavana. Når eleverne kommer hjem på skolen igen, skal de med udgangspunkr i det de lærte hos Daloon, lave deres egne stikprøvekontrol af småkager.
Besøget hos Daloon fandt sted i forbindelse med vores undervisningsforløb Stikprøver og kvalitetskontrol, som hidtil har været til 5. og 6. klasse, men nu har fået en opgradering, så det i stedet henvender sig til 7. - 9. klasse.



Vil dig og din klasse også besøge en transportvirksomhed og tale med en speditør? Så kan du finde en transportvirksomhed i nærheden af din skole her ➡ Stikprøver og kvalitetskontrol

Har du spørgsmål? Så kontakt os endelig! 😄

Professionelle billeder i artiklen er taget af Niels Hougaard

Bettina Andersen
Bettina Andersen
Folkeskolekonsulent,
tidl. folkeskolelærer

SENESTE NYT FRA ÅBEN VIRKSOMHED

Upcycling og tøjsortering i en Røde Kors-butik

For nyligt besøgte 7. klasse fra Engholmsskolen Røde Kors i Lyngby for at blive klogere på, hvordan genbrugsbutikken arbejder med upcycling og bæredygtighed. De lærte blandt andet, hvordan butikken udvælger tøjet til butikken, hvad der…

Hvad laver en mekaniker egentlig?

En grupper elever fra Vig Skole lagde for nyligt vejen forbi bilværkstedet Bin2Bil i Holbæk for at lære en masse om, hvordan man fejlsøger en bil og forskellen på en el- og benzindrevet motor –…

Kostumer på teateret, brændstof i lufthavnen og en underjordisk skybrudstunnel

Oplevelserne spændte vidt hos de otte virksomheder, der her i efteråret slog dørene op til såkaldt karrieredag for gymnasieelever. Skal vi planlægge noget lignende på dit gymnasium?