Da 5. klasse fra Hanssted Skole besøgte Lindehaven Plejecenter, var der plads til både faglige interviews, livssamtaler og grin

"Hvordan var det at gå i skole, da du var barn?", "Havde du en barndomsven?", "Hvad er dit bedste minde?" Og "hvilke aktiviteter laver du på plejehjemmet?" - Dette var blot nogle af de spørgsmål, som eleverne i 5. klasse havde forberedt i N/T- og dansktimerne hjemme på skolen, til beboerne på plejecenteret på Frederiksberg. Og hvad der startede med at være faglige interviews, endte ud i livssamtaler mellem de unge og ældre.

Eleverne var top forberedte, da de mandag d. 12/12/22 troppede op på Lindehaven Plejecenter, klar til at interviewe de ældre om deres liv på plejehjemmet. Besøget var en del af undervisningsforløbet Kroppens rejse, og inden besøget havde eleverne arbejdet med menneskets krop i N/T timerne og interviewdelen i dansktimerne. Hjemme på skolen havde eleverne tegnet og talt om menneskets anatomi og biologi samt lært om, hvordan livsstil kan påvirke kroppen. Eleverne havde derfor en forståelse for, hvad der sker med kroppen, når man bliver ældre og på baggrund af dette, forberedt en masse interviewspørgsmål til beboerne på plejecenteret. Med udgangspunkt i beboernes svar skulle eleverne, efter besøget, lave et aktivitetsprogram og en biografi til de ældre på plejehjemmet.

"I forløbet allierede jeg mig med klassens N/T- og idrætslærer. Så havde eleverne om kroppen i de timer, mens jeg havde fokus på interview og det skriftlige i mine dansktimer. Det er virkelig nemt at bruge forløbene i kombination med andre fag."

Josefine, lærer

Eleverne blev budt velkommen af Helle og Caroline, som til daglig er afdelingsledere på plejecenteret. De gav indledningsvis eleverne en kort faglig introduktion til stedet og beboerne. Efterfølgende blev eleverne opdelt i deres respektive arbejdsgrupper, og Helle og Caroline viste dem hen til det område, hvor beboerne var. Her fik hver gruppe lov til at tale med en beboer.

Under besøget blev der både grint, hygget, lyttet, rost, drukket sodavand, noteret og gættet alder. Eleverne stillede engageret deres spørgsmål, som de havde forberedt hjemme på skolen, og de ældre svarede lystigt på dem. Under de forskellige interviews blev der både delt livserfaring, minder og viden - og samtalerne udviklede sig hurtigt til spændende snakke om livet og dets mening. Interessen i de forskellige historier var gensidige og både eleverne og beboerne hyggede sig gevaldigt.

"Det var så hyggeligt, de var virkelig søde og snaksaglige - vi havde alle en rigtig god dag. Og så var de rigtig gode til at svare på alle vores spørgsmål. Så vi glæder os til at komme hjem og lave vores program og biografi."

Solvei og Famke, elever

Eleven Rosa fortalte blandt andet en af beboerne, at hun godt kunne lide hendes farvede tøj - Rosa selv elskede nemlig farvestrålende tøj. Og eleverne skulle da heller ikke snydes for at se, hvordan ældre rent faktisk bor på et plejehjem. Flere af de ældre viste deres boliger frem og fortalte om deres familier og barndom. Eleverne lyttede nysgerrigt, mens de noterede alt den information ned, som de skulle bruge til deres aktivitetsprogram og biografi, når de kom hjem på skolen igen.

"Det gav et friskt pust og spredte glæde!" ...Fortalte en af de ældre da eleverne skulle til at hjem mod skolen igen. Eleverne ville ikke hjem fra plejecenteret, før de havde givet de ældre et farvelknus, hvilket de selvfølgelig fik lov til, inden de skulle hjem til skolen og arbejde videre med de mange forskellige svar, som de havde fået på deres interviewspørgsmål.

Månedens top 3 plejecentre 🫶

Grønttorvets plejehjem i Valby
Kroppens rejse
Attendo A/S i Frederikssund
Kroppens rejse
Nørager Friplejehjem
Kroppens rejse

Kunne du tænke dig, at besøge et plejecenter med din klasse? Så kan du finde et i nærheden af dig lige her 👇
Kroppens rejse


Så tøv ikke med at kontakte mig, hvis du har spørgsmål! 😄

Bettina Andersen

Folkeskolekonsulent,
tidl. folkeskolelærer
Tlf.: 29 20 05 60

Det var bæredygtig energiproduktion og kilowatt, som stod på programmet da 7. årgang fik besøg fra AG Electric

Da eleverne fik besøg af elektrikeren Christian Skov Hansen, fik de sammen udarbejdet en plan for, hvordan Toftlund Distriktsskole fremadrettet kan spare på energien. Tiltag som at slukke opladerene, mikrovne og for lyset var højt på listen. 🪛💥

Inden 7. årgang besøg af Christian havde eleverne blandt andet lavet beregninger med kilowatt og fundet frem til, hvor mange penge det koster skolen at have lyset tændt i bare ét klasselokale i én time. Derudover havde de også opstillet forskellige forsøg og arbejdet med elektriske kredsløb og undersøgt serie- og parallelforbindelser. De var derfor godt forberedte, da de fik besøg af Christian, som tog dem med på rundtur på skolen og fortalte om skolens største energislugere.

Jeg har lige regnet ud, at min gamercomputer faktisk er virkelig dyr i el, det vidste jeg slet ikke!

Mikkel 7.A

Beregninger af skolens energiforbrug - hvad er den største energisluger?

Det var mørkt og koldt udenfor, og eleverne sad med tæpper omkring sig, da Christian kom ind i lokalet. "Det beskriver jo meget godt, at vi i disse tider skal spare på el - det har I sikkert hørt fra jeres forældre?" sagde han til eleverne, hvilket de kunne nikke genkendende til. Først holdte Christian et fagligt oplæg for de to klasser. Han talte blandt andet om sin egen uddannelsesvej, fordeling af strøm i bygninger, bæredygtig energiproduktion, og hvordan matematiske beregninger spiller sammen med jobbet som el-installatør. Eleverne stillede løbende spørgsmål, som de havde forberedt på forhånd: "Hvad gjorde vi inden LED pæren?", "hvordan virker et solcelleanlæg?" og "hvad koster det for mine forældre, når jeg gamer på min gamercomputer?". Efter Christians faglige oplæg, var det tid til en rundtur - de to klasser blev derfor opdelt i to hold.

Det ene hold blev inde i klassen og arbejde på en præsentation, som skulle indeholde ideer til, hvordan skolen kunne blive mere klimavenlig ved at reducere elforbruget. Det andet hold skulle sammen med Christian gætte skolens energislugere på en rundvisning. Under rundvisningen blev eleverne blandt andet klogere på. hvor mange kilowatt udskolingens vandautomat brugte. De talte også om skolens udendørs og indendørs belysning og sluttede af i skolens teknikrum, hvor Christian viste eleverne, hvordan ventilationsanlægget på skolen fungerede, og hvor meget det koster skolen at have det kørende pr. time. Undervejs på rundvisningen tog eleverne billeder og noterede ned, hvad Christian sagde - de skulle bruge billederne og beregningerne til deres præsentation senere på dagen.

"Det var sjovt at have besøg i dag. Vi så, hvordan man faktisk bruger kilowatt til at regne på noget virkeligheden."

Andrea 7.B

Efter i dag slukker jeg altid lyset!

Efter rundvisningen skulle eleverne arbejde på deres præsentationer. De havde været glade for Christians besøg, og flere elever var overraskede over, hvor meget el deres skole rent faktisk bruger og samtidig hvor dyrt, det var for skolen. "Det var rart, at man kunne stille Christian sine spørgsmål", sagde eleven Emilie, hvortil eleven Mathilde svarede: "Ja, og efter i dag slukker jeg altid lyset, også efter mine forældre!", inden de arbejdede videre på deres fælles PowerPoint præsentation.

Besøget fra AG Electric var i samarbejde med Åben Virksomheds undervisningsforløb: Elforbrug og energirigtige skoler, som er udviklet til fagene: Biologi, geografi og fysik/kemi. Som afslutning på undervisningsforløbet fik eleverne en udfordring: De skulle finde den foregående uges elforbrug derhjemme, og i den efterfølgende uge prøve at spare så meget el som muligt, hvorefter de skulle aflæse deres elmåler og notere, om der havde været en forskel i forhold til den forudgående uge.

Et udpluk af el-installatører, som kommer ud på din skole 🪛

Jansson El i Vejle
Elforbrug og energirigtige skoler
HERA A/S i Hadsund
Elforbrug og energirigtige skoler
KOMBOEL i København
Elforbrug og energirigtige skoler

Vil dig og din klasse have besøg af en elektriker? Så se mere på linket her ➡ Elforbrug og energirigtige skoler

Har du spørgsmål? Så kontakt mig endelig! 😄

Professionelle billeder i artiklen er taget af Niels Hougaard

Bettina Andersen

Folkeskolekonsulent,
tidl. folkeskolelærer
Tlf.: 29 20 05 60

3.g’ere fra Støvring Gymnasium besøgte Carlsberg Danmark

Det var en del af kemivalgholdets studietursprogram, da de besøgte Carlsberg i København. Hjemme på gymnasiet i Støvring havde eleverne brygget deres egne øl, smagt dem til og noteret brygningsprocessen. Eleverne var derfor godt forberedte, og de udfordrede brygmesteren Erik på gæring, enzymer og aroma. 🍺

Da 3.gerne trådte ind af døren på Carlsbergs bryggeri var rundvisning, ølbrygning og ikke mindst ølsmagning på programmet. Som en del af deres studieturs faglige program, besøgte de Carlsberg. Besøget var planlagt i forbindelse med undervisningsforløbet: "Ølbrygning", og derfor havde eleverne allerede kendskab til brygning af øl og gæringsprocesser, da de hjemme på skolen havde brygget deres egne øl i kemiundervisningen. Først fik eleverne en introduktion til de forskellige afdelinger i Carlsberg, og derefter talte Erik om de forskellige typer af øl. Han gav derudover eleverne et lille funfact, da han fortalte, at hver mandag kl. 11.00 samles Erik og hans kollegaer for at tilsmage øl, og det foregår ikke på samme måde som en vinsmagning.

Privat rundvisning på Carlsbergs bryggeri og ølsmagning

Eleverne fik en rundtur i bryggeriets gærings- og tapningskælder. De så blandt andet beholdere, hvori gæren modnes, inden øllen lagres, og hvordan frisk øl tappes på dåser, inden en label påsættes ved hjælp af en maskine. "Hvis man skal lave en alkoholfri øl - brygger man så øl som normalt og fjerner alkoholen?" , spurgte af en af eleverne Erik. Eleverne havde selv forsøgt sig med at brygge alkoholfri øl hjemme på skolen, men forsøget var desværre mislykkedes. Ligeledes mente eleverne, at deres pilsner manglede aroma, hvilket de udfordrede Erik på. "Den manglende aroma kan skyldes, at lokalet hvor øllen har lagret, ikke har være koldt nok, eller at det har været mange bakterier til stede under lagringsprocessen" forklarede Erik. Under besøget gav Erik løbende eleverne idéer til, hvordan de kunne brygge deres egne øl hjemme på skolen, under de bedst mulige forhold, hvilket eleverne ivrigt noterede.

"Det var nok det fedeste besøg vi har været på, på den her studietur"

3.g elev

Eleverne skulle naturligvis ikke snydes for en lille smagsprøve på Carlsbergs øl. Erik fandt to frisktappede øl, og hældte dem op i små platikkopper til eleverne. Herefter gav han eleverne tips og tricks til, hvordan han selv og hans kollegaer smager på øl, når de selv er til ølsmagning. Han forklarede blandt andet, at man først dufter til øllen, inden man tager en tår. Bagefter taler man primært om humlen, gæren og aromaen.

Når eleverne kommer hjem fra deres studietur, skal de arbejde videre med ølbrygningsforløbet. De skal nemlig brygge en ny øl og denne gang med inputs fra besøget på Carlsberg og råd fra en brygmester.

🍻 Denne måneds mest besøgte bryggerier 🍻

ROYAL UNIBREW A/S
Ølbrygning
Fanø Bryghus
Ølbrygning
Carlsberg i Frederica
Ølbrygning

Vil du besøge Carlsberg, eller måske et andet bryggeri? Du kan se hvilke bryggerier, der er i nærheden af din skole her:
Ølbrygning

Har du spørgsmål? Så kontakt mig endelig! 😄

Bettina Andersen

Folkeskolekonsulent,
tidl. folkeskolelærer
Tlf.: 29 20 05 60

Da 8.A fra Andreasskolen besøgte BEWI, fik de en smagsprøve på, hvordan det er at arbejde i plastindustrien - og det er grønt!

Hvordan hænger genbrug og plastik lige sammen? Under besøget ved BEWI lærte eleverne om forskellige typer af plast, hvordan plast genbruges, men også om plastens funktion i deres dagligdag. Ligeledes fik de også aflivet eventuelle fordomme om at arbejde i plastindustrien. ♻️

"Hvor mange af jer har plast på i dag"? Det var det indledende spørgsmål, som Lone, HR-chef ved BEWI, stillede eleverne, da de havde placeret sig ved bordene inde i foredragslokalet hos BEWI. Eleverne kiggede forvirret på hinanden - "Det har I faktisk alle sammen." - sagde Lone. Eleverne begyndte nu at række hænderne i vejret og bud som: "Jeg har en mobil på mig", "jeg tror, at jeg har plast i mine sko" og "mine knapper på min jakke" blev slynget gennem luften.

Kringle og Cola - plastik og flamingo

BEWI vidste, hvad de unge mennesker kunne lide. Udover et fagligt oplæg om flamingo og produktionen havde BEWI stillet kringle og Cola frem til klassen. Selvom klokken kun var 09:30, blev det taget imod med stor glæde, og som en af eleverne sagde: "Det er aldrig for tidligt til kringle og Cola". Det var Marianne, som til daglig er kvalitets-, miljø- og bæredygtighedschef og Lone, der stod for det faglige oplæg. De talte om alt fra jobfunktioner i BEWI til plast og dets egenskaber og havde taget flere forskellige typer af produkter med fremstillet af polystyren - altså flamingo. Marianne pegede på de hvide plastikkopper, som hun og Lone havde placeret på bordene til elevernes drikkevarer, og fortalte at man kunne se koppens plastikkode under koppen og dermed vurdere, hvilken type plast, der var tale om.

Eleverne nikkede genkendende til dette, da de, forud for besøget, havde arbejdet med selv at skulle sortere medbragte plastprodukter og inddele dem i plastkoder, som en del af undervisningsforløbet: "Plastens egenskaber og genanvendelse". Marianne viste også eleverne en sort måltidskasse fra Aarstiderne, nakkestøtter til biler, cykelhjelme, et kabinet til Grundfos og meget andet. "Alt det her er lavet af flamingo, fordi flamingo er noget af det mest stødabsorberende på markedet." fortalte Marianne. Ligeledes havde oplægget også fokus på, hvordan og hvorfor BEWI genanvender deres plastmaterialer. Det gav anledning til et par spørgsmål fra eleverne: Tror I nogensinde at plast kan blive 100% grønt?" og "Hvordan ser du plastindustrien om 10 år?".

"Jeg vidste ikke at plastindustrien var så grøn, og at de tænkte meget på genanvendelse af deres materialer. Det var det, som overraskede mig mest i dag."

Elev fra 8.A

På tur i BEWI's flamingoproduktion

Efter det faglige oplæg, var det nu tid til en rundvisning i BEWI's ellers lukkede produktion. Da klassen kom ud i produktionen var de ikke i tvivl om, at de var på besøg hos en plastvirksomhed, selvom der intet plast var at se. Duften de blev mødt af, da de trådte ind i produktionen var nemlig ikke til at tage fejl af - den var plastisk. Kristian, som til daglig er operations manager, viste eleverne rundt i produktionen, hvor de så alt fra, hvordan små flamingokugler støbes - til kæmpe store maskiner, som producerer forskellige produkter i flamingo - til en ovn så stor som et klasselokale, hvori den færdige flamingo tørres ved 80 grader. Det overraskede eleverne, hvor mange maskiner der egentlig producerede så mange forskellige produkter i flamingo: "Til dagligt tænker jeg slet ikke over hvor mange ting, som er lavet af plastik, og jeg havde slet ikke tænkt på, at flamingo var en af dem," sagde en af eleverne til Kristian under rundvisningen. Afslutningsvist samlede Marianne op og eleverne fik lejlighed til at stille spørgsmål. Blandt andet ville nogle af eleverne gerne vide, om man kunne få job hos BEWI, som ungarbejder, og om det var hårdt at arbejde om natten. En god oplevelse hos BEWI blev afsluttet med en cykeltur tilbage til skolen.

Oktober og novembers mest besøgte plastvirksomheder 🪛📊

Sundolitt A/S i Billund
Plastens egenskaber og genanvendelse
BEWi Styropack A/S i Glejbjerg
Plastens egenskaber og genanvendelse
Molytex A/S i Glostrup
Plastens egenskaber og genanvendelse

Vil du besøge en plastvirksomhed, som 8.A på Andreasskolen?
Find forløbet: "Plastens egenskaber og genanvendelse" her!
Plastens egenskaber og genanvendelse

Har du spørgsmål? Så kontakt mig endelig! 😄

Bettina Andersen

Folkeskolekonsulent,
tidl. folkeskolelærer
Tlf.: 29 20 05 60

STEM-relaterede virksomhedsbesøg var en del af karrieredagene for 3.g'erne på Sukkertoppen Gymnasium

Sukkertoppen Gymnasium afholder hvert år tre karrieredage i uge 43, og i år besøgte godt og vel 200 elever forskellige virksomheder - besøg arrangeret af Åben Virksomhed. 👩‍💼🏢

I forbindelse med den årlige studiepraktik for 3.g'erne afholdt Sukkertoppen Gymnasium tre karrieredage for de godt og vel 200 elever, som ikke besøgte landets universiteter. Det inkluderede blandt andet et samarbejde med Åben Virksomhed, der havde arrangeret et to timers virksomhedsbesøg torsdag d. 27. oktober. Det var et nyt koncept fra Åben Virksomhed på gymnasieområdet, hvor eleverne blev matchet med en lokal virksomhed på baggrund af deres studieretningsfag. Formålet med konceptet var at arrangere faglige besøg kombineret med præsentationer af job- og karrieremuligheder. Forud for besøgene havde Charlotte Waltz,

gymnasiekonsulent i Åben Virksomhed og tidligere lektor, tilsendt materiale til eleverne, der bad dem om at sætte sig ind i de faglige begreber og områder, som virksomhederne arbejder med. Under virksomhedsbesøgene diskuterede nogle elever både faglige og aktuelle problemstillinger, andre fik inspirerende ideer til nye designs og andre løste opgaver. Fælles for alle besøg var, at eleverne fik et indblik i de forskellige job- og karrieremuligheder, der var hos virksomhederne. De 200 elever blev fordelt på disse fem virksomheder; Chr. Hansen Holding, OJ Rådgivende Ingeniører A/S, Circle K, Man Energy Solutions og IBM Client Innovation Danmark.

Læs hvad eleverne synes om at besøge en lokal virksomhed på karrieredagene! 👇

Chr. Hansen Holding
En gruppe elever, der havde biologi som et af deres studieretningsfag besøgte Chr. Hansen, der er verdens største producent af bakterier, kulturer og enzymer til mejeriprodukter og føde- og drikkevarer. Mejeriingeniør Bjørn Rosbach gav eleverne en grundig gennemgang af hele produktions-processen af bakterier, som eleverne kunne relatere til deres eget projekt med fermentering af yoghurt, som de havde arbejdet med i deres teknikfag Proces, Levnedsmiddel og Sundhed. ”Det var rigtig fedt at se produktionen. Vi havde jo lige lavet et fermenteringsprojekt på skolen.” fortalte eleven Rim fra 3.b.

OJ Rådgivende Ingeniører A/S
Hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Oluf Jørgensen mødte de elever, der havde matematik på A-niveau, som et af deres studieretningsfag, fire forskellige medarbejdere; herunder Tegnestuechefen Fatime Dauti og konstruktionsingeniøren Thomas Thustrup. De forklarede om vigtigheden af korrekte matematiske beregninger, når der beregnes på styrken af bygningers bærende konstruktioner. ”Det er fedt at komme ud i virkeligheden og høre fra rigtige ingeniører, hvordan de bruger matematik. Det giver en anden forståelse for det, end man kan få hjemme på skolen.” - fortalte en af eleverne.

Circle K
Circle K vil gerne vil gå forrest i at skabe en bæredygtig fremtid inden for transport og arbejder med Power to X. De havde derfor besøg af en gruppe kemi A elever, og Louise Palmelund, som til dagligt er B2B Pricing specialist, og Jesper Dan Rasmussen, som til dagligt er Pricing manager, havde nogle gode diskussioner med eleverne om Circle K.’s fremtidige planer for elbiler og deres bidrag til den grønne omstilling. ”Jeg vil gerne arbejde i den her branche. Det er en spændende branche, og vi bliver jo hele tiden flere mennesker, så der skal bruges mere energi. Det er en branche, som konstant er i udvikling” - fortalte eleven Ebba.

"Det har været rigtig godt, og det passede rigtig godt ind vores program omkring karrierelæring. Vi håber, at vi kan gøre det igen en anden gang, og at virksomheden vil åbne deres døre for eleverne. Jeg anbefaler helt klart andre gymnasier at gøre det sammen."

Anne Birgitte Lieberkind, rektor Sukkertoppen Gymnasium.

MAN Energy Solutions
MAN, der anvender robotteknologi og automatisering som et bærende element i arbejdsprocesserne, havde besøg af en gruppe elever, der har teknologi og design som studieretningsfag. Eleverne mødte blandt andet to lærlinge, der kunne fortælle om deres uddannelsesvalg og deres interesse for robotteknologi. Denne interesse blev delt af mange af eleverne, der nysgerrigt spurgte indtil produktionsprocesserne i robotproduktion. ”Vi bruger CAS-programmer og Sketch programmer. Vi kan sagtens bruge det, vi så ved MAN, og prøve at designe nogle af de elementer, som vi har set i jeres produktion hjemme på skolen.” - Fortalte eleven Daniel til Mikkel Skovboel, som til daglig er Production Leader hos MAN i Sydhavnen.

IBM Client Innovation Center Danmark
En stor gruppe elever, som havde programmering som studieretningsfag mødte fem forskellige oplægsholdere hos IBM. Det var både en HR-chef, en UX-director, to unge softwareudviklere og en studentermedhjælper, der tilsammen gav en fyldig indsigt i IBM som arbejdsplads. Eleverne blev også sat på prøve, da de skulle løse en kodningsopgave. Der var sat 15 minutter af til opgaven, som for ikke- computerkyndige var umuligt at forstå, men de hurtigste elever løste opgaven på halvandet minut, hvilket bød på klapsalver fra de to softwareudviklere Elias og Daniel, der havde lavet opgaven. ”Jeg har fået meget mere viden om, hvordan det er at arbejde inden for IT-branchen, og hvilke muligheder der er" fortalte en af eleverne til Daniel, hvortil en anden tilføjede: ”Det har været fedt og dejligt at høre mere om, hvordan det vi lærer i skolen rent faktisk bliver brugt i virkeligheden.”

Vil du give dine elever et indblik i, hvordan deres STEM-fag anvendes i erhvervslivet? - Så tøv endelig ikke med at kontakte os! 👀

I Åben Virksomhed står vi altid klar til at hjælpe dig. Vi finder med glæde virksomheder, som kan matche dine elevers studieretningsfag indenfor STEM. 😄👉

Bettina Andersen

Folkeskolekonsulent,
tidl. folkeskolelærer
Tlf.: 29 20 05 60

Charlotte Waltz

Gymnasiekonsulent,
tidl. gymnasielærer og studievejleder
Tlf.: 29 20 02 37

2. årgang fra Hobrovejens Skole så flydende asfalt, resterne af Randers motorvej og KÆMPE maskiner under besøget hos PEAB i Viborg

"Asfalt laves efter en bestemt opskrift, som når man bager.", "Asfalten skal vejes på en kæmpevægt, inden den køres væk fra PEAB.", "Der er tre lag i asfalt.", "Man kan faktisk fjerne asfalt fra en vej, og bruge det igen på en anden vej!"

... Fortalte eleverne fra 2. årgang, efter de havde været på besøg hos PEAB asfalt i Viborg. De tre 2. klasser havde forberedt sig grundigt forud besøget og havde lavet spørgsmålskort hjemmefra. De var derfor også knivskarpe til at stille spørgsmål til både fabriksformanden Ole Pedersen og til HR-medarbejderen Tanja Weber. Besøget på asfaltværket fandt sted i forbindelse med undervisningsforløbet: "Byg en vej - Teknologi & asfalt" , som er udviklet til faget N/T, og som henvender sig til 1. og 2. klasse samt 5. og 6. klasse. 👩‍🔧🚧

Vejret var gråt, men 2. årgangs humør var i top under besøget på asfaltværket. Da de tre 2. klasser ankom til asfaltværket, blev de delt op i to hold. Det første hold startede med at få et fagligt oplæg af Tanja, og det andet hold fik en rundvisning af Ole ude på asfaltværket. Rundvisningen startede med, at eleverne hver især fik én plastikpose, som de skulle indsamle grus og sten i. Grus/stenblandingen skulle nemlig bruges til et sorteringsforsøg hjemme på skolen.

Under rundvisningen fortalte Ole om asfaltværket, og hvordan asfalt produceres."Det er lige som man bager med en opskrift?" kommenterede eleven Fie på Oles indslag om asfaltproduktion. "Jeg vidste ikke, at asfalt var varmt?" - sagde eleven Bertram. Eleverne var meget engagerede og spørgelystne og ikke mindst meget begejstrede for de store bunker med grus og sten, som de selvfølgelig skulle kravle i.

Jeg lå mærke til, at en af de ellers "vilde" drenge var meget betaget af asfaltværket og af Oles fortællinger. Han gik fra sine kammerater, fordi han ikke ville forstyrres. Han var helt opslugt.

Rikke Frank, pædagog

Under rundturen pegede Ole på en KÆMPE bunke med store stykker asfalt fra en vej. Han fortalte eleverne, at det var resterne af Randers motorvej, og at PEAB havde fræset den op med en fræser. "Hvad koster det egentlig at lave en ny motorvej i Randers?" spurgte en af eleverne Ole. En anden spurgte: "Er i så i gang med at lave den nye motorvej nu?". Endnu bedre blev det, da Ole viste eleverne de store maskiner, som blandt andet bruges til udlægning og opfræsning af asfalt. "Sådan en maskine kender jeg godt! Den skulle vi tegne i timen!" - sagde eleven Gry, da hun så fræseren.

Eleverne skulle selvfølgelig ikke snydes, så de fik lov til at bestige de store maskiner. Som afslutning på rundvisningen viste Ole eleverne en meget stor vægt, som lastbilerne kører op på, når de skal vejes med asfalt i læsset. Alle eleverne, inklusiv lærerne, skulle prøve at veje sig, for at se, om de tilsammen vejede lige så meget, som en lastbil fyldt med asfalt, der vejer 1 ton. Dog var de laaaangt fra, og det var lærerne meget glade for. 😉

Efter rundvisningen byttede de to hold rundt. Klassen skulle have et fagligt oplæg af Tanja, som omhandlede alt fra forskellige jobfunktioner i PEAB til, hvordan et asfaltværk egentlig fungerer. Efter oplægget mødtes hele 2. årgang til en omgang frokost i spisestuen. PEAB havde sørget for mini pizzaer og pølsehorn - dét faldt bestemt i god jord hos eleverne inden de igen skulle hjemad mod skolen.

På de to billeder nedenfor ses et udpluk af 2. årgangs bud på en sorteringsmaskine, som var dét forsøg,
de skulle bruge deres grus/sten blandinger fra asfaltværket til hjemme på skolen.

Oktober og novembers mest besøgte asfaltværker 👩‍🔧🚧

COLAS i Horsens
Byg en vej - Teknologi og asfalt
PEAB Asfalt i Tinglev
Byg en vej - Teknologi og asfalt
Arkil A/S i Hasselager
Byg en vej - Teknologi og asfalt

Gør som 2. årgang på Hobrovejens Skole og prøv et af vores gratis undervisningsforløb.
Find forløbet: "Byg en vej - teknologi og asfalt" lige her!
Byg en vej - Teknologi og asfalt

Har du spørgsmål? Så kontakt os endelig! 😄👉

Professionelle billeder i artiklen er taget af Niels Hougaard

Bettina Andersen

Folkeskolekonsulent,
tidl. folkeskolelærer
Tlf.: 29 20 05 60

6. klasse fra Skoledistrikt Sletten Skole besøgte Nova-Print i Odense

Pomfritbakker, sodavandsetiketter og mega store maskiner. Det var blot nogle af de ting, som 6. klasse fra Skoledistrikt Sletten Skole så, da de besøgte trykkeriet Nova-Print. Under besøget kom andre sanser også i spil. Klassen fik lov til både at føle og lugte til mange forskellige tryk. Derudover fik eleverne professionel sparring på deres briktryk, som de havde lavet hjemme på skolen forud for besøget.

... Hvad laver et trykkeri som Nova-Print egentlig? Hvad laver man som grafisk designer? Hvordan blander man farver til et tryk? Og hvordan trykker man på en hel flaske? - Det var nogle af de spørgsmål, som eleverne fra 6. klasse og deres lærer Line fik svar på, da de, som et led undervisningsforløbet: "Grafik, design og trykmetoder" til faget billedkunst, besøgte Nova-Print d. 26. oktober 2022. 🎨🌈

Besøget startede med et fagligt oplæg ved grafiker Allan Hansen og grafisk designer Michael Frost hos Nova-Print. Under oplægget opklarede de to designere blandt andet mysteriet om, hvordan man trykker på en hel flaske. Eleverne så, at flaskeetiketterne faktisk bliver lavet som en lille pose, der trækkes ned over flasken og derefter varmes op, så den klæber sig til flasken. Michael fortalte, at det er en udfordring for designeren, da der skal designes et tryk, der passer nøjagtigt til flaskens form, og man skal derfor tegne skævt, for at det bliver lige, når det krymper. De to grafikere sendte endvidere kæmpeark med sodavands- og øletiketter rundt, mens de fortalte om de mange forskellige trykformer, og eleverne var meget optaget og synes det var sjovt, at de fik lov at røre ved de mange forskellige etiketter. Eleverne fik også lov til at røre ved en tætpakket bunke med 132.000 etiketter, som var lukket med en lille tapestrimmel samt pomfritbakker, hvortil en elev spurgte: ”Hvilken slags lim bruger I til dem?” Og en elev anden lugtede til bakken og sagde: ”Den lugter i hvert fald ikke af pomfrit”.

"Eleverne var meget optaget og lyttede rigtigt meget. Det var et rigtig godt besøg, som en del af et meget spændende undervisningsforløb."

Line, lærer
Eleverne var meget facineret over de store ruller med etiketter. De kunne genkende rigtige mange af dem hjemmefra - blandt andet var Pepsi Max etikketterne et hit.
Michael og Allan gav eleverne feedback på deres briktryk. De kom med gode råd blandt andet i forhold til farvevalg, og hvordan eleverne fremadrettet kunne undgå, at trykket ikke blev udtværet eller kom udenfor stregerne.

Under rundvisningen fik eleverne set alle de forskellige maskiner, der bruges til tryk, kæmpe papirruller og masser af farver. Derudover så eleverne også, hvor mange forskellige typer af jobfunktioner, som der rent faktisk skal være på et trykkeri, for at det hele kan køre rundt. "Det er sjovt og overraskede at se, hvordan ting bliver trykt i virkeligheden" sagde en af eleverne.

Efter rundvisningen fortalte Michael om, hvordan man blander farver, således at det matcher kundens ønske - OG!! At man altid skal huske, at når man trykker noget, så bliver det spejlvendt. Det var et godt råd som eleverne tog til sig, da de efter besøget hos Nova-print, skal arbejde videre med linoleumstryk hjemme på skolen.

Som afslutning på besøget skulle eleverne præsentere deres egne briktryk, som de havde arbejdet med hjemme på skolen. De fik professionel sparring af de to grafikere, som kunne give en masse tips og tricks til, hvordan man eksempelvis kan sikre sig, at trykket bliver inden for stregerne, og at trykket bliver identisk. De var også supergode til hele tiden at drage paralleller mellem dét, som eleverne havde arbejdet med på skolen og det, man som grafisk eller teknisk designer til dagligt arbejder med på et trykkeri.

Billederne nedenfor viser processen fra elevernes skitser til deres færdige briktryk.

"Det har været megasejt at finde ud af, hvordan man trykker på et trykkeri!"

... Fortalte en af eleverne, da besøget var ved at nå sin ende. Som afslutning fortalte Michael og Allan lidt om deres egne uddannelsesbaggrunde. De talte også om, at der var mange veje at gå inden for den grafiske branche, og at man både kan uddanne sig til grafisk tekniker eller mediegrafiker. Da 6 klassen vendte hjemad mod skolen igen, var det med mange gode idéer til deres linoleumstryk, og de glædede sig til at komme i gang!

Månedens top 3 trykkerier 🎨

Reproflex i Vejle
Grafik, design og trykmetoder
Scanket A/S i Birkerød
Grafik, design og trykmetoder
Strandbygaard i Skjern
Grafik, design og trykmetoder

Kunne du tænke dig, at gøre som 6. klasse fra Skoledistrikt Sletten Skole og prøve vores gratis undervisningsforløb til billedkunst? Så kan du finde det lige her
Grafik, design og trykmetoder

Er der intet trykkeri i nærheden af dig?
Så tøv ikke med at kontakte os - så finder vi et til dig! 😄👉

Bettina Andersen

Folkeskolekonsulent,
tidl. folkeskolelærer
Tlf.: 29 20 05 60

Charlotte Waltz

Gymnasiekonsulent,
tidl. gymnasielærer og studievejleder
Tlf.: 29 20 02 37

Gymnasieelever blev klogere på beton og bæredygtig produktion

Det var de hurtige sko, som 3.g'erne fra Øregård Gymnasium måtte have på, da de besøgte Unicon A/S. Der er nemlig fart på hos betonvirksomheden, da den beton, som bliver produceret, skal ud til kunden efter kun én time.

I et ellers roligt boligkvarter i Hillerød stikker nogle store hvide og blåstribede siloer langt op i luften. Her ligger et af Unicons mange afdelinger, og ved første øjekast er det ikke til at tro, at der hver dag her produceres store mængder flydende beton, der køres ud til kunder. Det overraskede også eleverne fra 3.KE/3.Ke, der har kemi på henholdsvis A- og B-niveau, som ikke havde besøgt en betonvirksomhed før. Eleverne lagde ikke skjul på, at de var velforberedte og havde hjemme på skolen lavet forsøg med blandt andet kalkbrænding og lavet beregninger omkring CO2 udslip. Besøget hos Unicon fandt sted i forbindelse med undervisningsforløbet: Cement og Beton, som er et nyt kemiforløb til A, B og C-niveau til gymnasiet.

"Hvorfor revner beton? Hvordan undgå man, at det revner? Hvilken konsekvens har det, når beton slår revner? Kan andre produkter konkurrere med beton?"

... Var blandt andet nogle af de spørgsmål, som 3.G'erne stillede til Ib Bælum Jensen, som til dagligt er teknikker hos Unicon. Under hans oplæg om betonteknologi fortalte Ib blandt andet om, hvordan Unicon arbejder med at gøre deres beton mere bæredygtigt og dermed udlede mindre CO2.

Efter oplægget viste sikkerhedsrepræsentant, Jesper Raun eleverne rundt på virksomheden. Et tog af gule veste bevægede sig op og ned af trapper for at se hele processen fra cement til færdig beton, og det overraskede eleverne, da Jesper fortalte, at man skal have kendskab til computerstyring, når man arbejder på en betonvirksomhed, da alle blandinger af alle former for beton i dag er computerstyrede. Det var med et smil på læben og en masse ny viden om beton og bæredygtighed, at eleverne vendte tilbage til deres gymnasium.

"Det giver virkelig god mening, når vi har brugt materialerne. Elevernes viden bliver bekræftet og visualiseret. De ser kemi i virkeligheden – når vi hiver klasselokalet ud i virkeligheden"

Charlotte Lundqvist, lærer

Da Annie Truelsen og hendes kemi-elever fra HF og VUC Roskilde besøgte CRH Concrete A/S, blev de præsenteret for en anden måde, hvorpå man kan arbejde med beton, da CRH Concrete støber betonelementer på fabrikken.

Da eleverne ankom til fabrikken blev de taget imod af Gunnar Hansen, som til daglig er Teknologi- og innovationsleder og Michael Høy Sørensen, som er produktionsleder. De to medarbejdere viste eleverne rundt på fabrikken for at vise produktionen af betonelementer fra start til slut. Forud for besøget havde eleverne arbejdet med processen omkring kalkforbrænding og karbonisering, hvilket Gunnar ved det efterfølgende oplæg henviste til flere gange. "Vi havde tilpasset materialet, så det passede til vores hverdag, hvilket jeg havde sendt til Gunnar inden besøget.", fortalte lærer Annie Truelsen.

Under oplægget var der også her fokus på bæredygtighed, blandt andet hvordan CRH bruger rigtig meget tid på at optimere betonkonstruktioner, og hvordan branchen konstant er på jagt efter nye teknologier, så produktionen kan blive mere miljøvenlig, herunder at genbruge beton og erstatte cementen med kalcineret ler.

”Der er langt flere elementer i det, end jeg lige gik og troede!”

... Sådan sagde eleven Pia under rundvisningen. Hun overvejer at blive bygningsingeniør og fandt derfor besøget hos CRH enormt interessant. Da eleverne atter skulle til at vende hjemad, var det med en masse af inspiration til deres plakater, som de, med udgangspunkt i virksomhedsbesøget, skal arbejde med, som afslutning på undervisningsforløbet.

Månedens tre mest besøgte cement- og betonvirksomheder 🚧👨‍🔧

Unicon i Aalborg
Cement og beton
CRH i Brørup
Cement og beton
Unicon i Odense
Cement og beton

Kunne du tænke dig, at vise din gymnasieklasse hvordan der arbejdes med beton på danske virksomheder?
Så kan du finde vores undervisningsforløb lige her
Cement og beton

Er der ingen virksomhed i nærheden af dig?
Så tøv ikke med at kontakte os - så finder vi en til dig! 😄👉

Alle billeder i artiklen er taget af Jakob Carlsen

Bettina Andersen

Folkeskolekonsulent,
tidl. folkeskolelærer
Tlf.: 29 20 05 60

Charlotte Waltz

Gymnasiekonsulent,
tidl. gymnasielærer og studievejleder
Tlf.: 29 20 02 37

8. og 9. klasse fra Bavneskolen var til catwalk i sikkerhedsdragter hos Croda Danmark

Det var tydeligt, at farmavirksomheden Croda havde glædet sig til at få besøg af eleverne fra 8. og 9. klasse fra Bavneskolen i Faxe. Iphonequiz, catwalk og bakterieindsamling var blot nogle af de øvelser eleverne skulle prøve kræfter med, da de besøgte Croda for at blive klogere på vacciner. 💉🧪

To 8.klasser fra Fakse besøger virksomheden CRODA Denmark A/S i Frederikssund. Foto: Lars Krabbe.

Eleverne var meget nysgerrige, da de mandag d. 26 september ankom til Croda. Først fik de to klasser et fagligt oplæg, hvor professor Erik Lindblad og direktør Jørgen Brodersen i fællesskab blev udfordret på otte spørgsmål, som eleverne havde forberedt til farmavirksomheden hjemmefra. Spørgsmål lige fra "hvor lang tid tager det at lave en vaccine?" til "hvorfor er der forskel på de bivirkninger, man kan få af en vaccine?" blev gennemgået med billeder og grafer, der underbyggede svarene.
Under besøget mødte eleverne både medarbejdere fra sikkerhedsafdelingen, HR og laboratoriet, som alle fortalte om deres arbejde og deres forskellige uddannelser: ”Det er vores ansvar, at vise børn og unge, hvad skolen kan bruges til. At det godt kan betale sig at tage en uddannelse – både de korte og de lange.” forklarede Jørgen Brodersen.

Det var ikke muligt for eleverne at komme ind bag de (rene) døre i produktionen grundet det sterile miljø. For alligevel at give eleverne en fornemmelse af, hvor vigtigt god hygiejne er i en farmavirksomhed som Croda, havde medarbejderne tænkt kreativt - de havde nemlig arrangeret en catwalk, og den faldt i god jord! Den første ansatte på podiet, der kom ind i undervisningslokalet til musik og klapsalver, havde et 'outfit' på med de laveste sikkerhedskrav.

Derefter fulgte tre kolleger, hvis 'outfits' i højere og højere skulle opfylde strengere og strengere sikkerhedskrav. Derfor havde ansatte også mange lag tøj på. Under catwalken forklarede medarbejderne hver især om deres sikkerhedstøj og de hygiejnekrav, der er for en virksomhed som Croda. Den sidste medarbejder på catwalken, som også var den med adgang til hele produktionen, måtte tage flere lag tøj af, for at understrege pointen.

”Det giver eleverne et indblik i arbejdslivet, og så giver det noget til undervisningen, som vi ikke kan på skolen. Eleverne får en anden motivation, når det foregår ude i det virkelige liv, og de nyder at komme ud at opleve på en anderledes måde.”

Fysik/kemi lærer, Helena

Efterfølgende skulle eleverne på jagt efter bakterier, og de skulle finde steder i undervisningslokalet og på gangene, som de kunne tage overfladeprøver fra. Der blev både brugt kaffemaskiner, stole, og enkelte elever gik også ud på toilettet for at øge sandsynligheden for, at netop deres agarskål blev fyldt med bakterier. Aftalen var, at Croda efter besøget ville dyrke elevernes bakterier i deres laboratorie og sende dem retur til skolen, der skulle bruge prøverne til en udstilling, som de skulle afholde i slutningen af ugen, hvor elevernes forældre også var inviteret.

Da besøget lakkede mod enden, afslørede Jørgen, at de havde sørget for frokost. Begejstringen blandt eleverne var stor, da de fik at vide, at de selv skulle bestille den i en foodtruck fra Joe & the Juice. Efter de to klasser var taget hjem, fortalte Jørgen glad: "Vi håber selvfølgelig at eleverne har haft en god dag, og at besøget giver anledning til en snak om mikrobiologi og vacciner, når de kommer hjem.”

Månedens tre mest besøgte farmavirksomheder 💉🧪

Lundbeck i Valby
Sygdom, krop og kemi
Croda Danmark i Frederikssund
Sygdom, krop og kemi
Leo Pharma A/S
Sygdom, krop og kemi

Kunne du tænke dig, at vise din klasse hvordan der arbejdes på en farmavirksomhed?
Så kan du finde vores undervisningsforløb lige her
Sygdom, krop og kemi

Er der ingen virksomhed i nærheden af dig?
Så tøv ikke med at kontakte os - så finder vi en til dig! 😄👉

Bettina Andersen

Folkeskolekonsulent,
tidl. folkeskolelærer
Tlf.: 29 20 05 60

Mikkel London

Konsulent
Tlf.: 29 20 03 67

3.g'ere fra kom./it valghold besøgte Atea A/S

Eleverne fra kom./it valgholdet på Bagsværd Kostskole og Gymnasium blev udfordret på begreberne E-commerce og databehandling, da de besøgte it-virksomheden Atea Danmark A/S i Ballerup.

Det var onsdag middag d. 21 september, da eleverne og deres lærer, Anna, ankom til Ateas hovedkontor i Ballerup. Humøret var højt og eleverne var spændte - de havde aldrig besøgt en virksomhed, som arbejder med e-handel og levering af it-infrastruktur. Besøget fandt sted i forbindelse med undervisningsforløbet "Interaktionsdesign", og hjemme på skolen havde eleverne på forhånd arbejdet med, hvordan data kan bruges i en e-handels virksomhed bl.a. til at udvikle en brugerorienteret hjemmeside. 📊😎

E-commerce direktøren, Allan Bo Christiansen, stod topklar til at tage imod eleverne, da de ankom. Han viste dem begejstret ind i en stor sal, hvor de skulle tilbringe den næste times tid, hvorefter eleverne skulle se virksomhedens it-udstilling. Først præsenterede han eleverne for to unge medarbejdere: Marie Louise, som er studentermedhjælper og Mads, som er i gang med et graduate program, hvorefter han engageret fortalte om virksomheden, og hvor stor en del databehandling rent faktisk fylder i en virksomhed som Atea.

Efter Allans oplæg tog Marie Louise og Mads styringen. De var, ligesom Allan, superengageret, men de havde også en lille overraskelse i ærmet. De havde på forhånd udarbejdet en opgave til eleverne, som skulle lære dem at bruge et helt nyt databehandlings program. Eleverne skulle, efter bedste evne, sortere og organisere en stor mængde data, for slutteligt at præsentere deres resultater og konklusion: "Vi har lært en masse om it, og hvordan man kan arbejde med data, som vi ikke kendte til før besøget" fortalte eleven Mathias efter den fælles præsentation i plenum.

”Det var en fornøjelse at se elevernes store engagement i Atea og i de små komplekse opgaver, som vi stillede dem. Deres hurtige omstilling til et nyt tool og en række problemstillinger i forbindelse med opgaverne var imponerende. Jeg er sikker på, at vi om nogle år ser flere af dem i it-branchen og måske endda også i Atea."

Allan, E-commerce direktør

Det var heller ikke til at tage fejl af, at Allan havde flair for at fange de unge med hans humor. Både Marie Louise, Mads og Allan var gode til at tale med eleverne og hjælpe dem med den opgave, som de havde fået stillet. Det var tydeligt, at deres gode humør, samt deres positive tilgang til deres arbejde smittede af på eleverne. De fortalte også om deres egen uddannelsesvej, og hvordan man som ung studerende kan starte kickstarte sin karriere i Atea, hvilket fangede flere af elevernes interesse. Efter deres præsentationer skulle eleverne slutteligt på rundtur i Atea's it-udstilling, som fik de it engagerede elevers øjne til at lyse. Da besøget var ved at være ved vejs ende, fortalte eleven Malou glad: ”Det har været spændende at besøge Atea, og det var fedt at lære noget nyt".

Psst... Hvis du kender nogle studerende, som i fremtiden kunne være interesseret i et
graduate forløb hos Atea, kan de læse mere her!

Månedens tre mest populære e-handels virksomheder 🧑‍💻📝

Morfars.dk i Herlev
Interaktionsdesign
Atea A/S i Ballerup
Interaktionsdesign
SackIt i Aalborg
Interaktionsdesign

Kunne du tænke dig, at vise din klasse hvordan e-handels virksomheder arbejder med data og hjemmesider?
Så kan du finde vores undervisningsforløb lige her
Interaktionsdesign

Er der ingen virksomhed i nærheden af dig?
Så tøv ikke med at kontakte os - så finder vi en til dig! 😄👉

Bettina Andersen

Folkeskolekonsulent,
tidl. folkeskolelærer
Tlf.: 29 20 05 60

Hvordan producerer et maskinsnedkeri møbler?

Det var heldigt for eleverne i 5.A fra Damagerskolen i Greve, at de var velforberedte, da de var på besøg hos Solrød Møbel- & Maskinsnedkeri. Direktøren Steen og møbelsnedkeren, Nikolaj, havde nemlig forberedt en quiz, og den var ikke helt nem. 😜

Fredag d. 16 september drog 5.A og deres lærer, Mathias, afsted på besøg hos Solrød Møbel-& Maskinsnedkeri. Virksomhedsbesøget var en del undervisningsforløbet: Håndværk, træ og teknikker, hvor eleverne lærer om forskellige træsorter og forarbejdningsteknikker af træ på skolen. Efterfølgende besøger klassen en lokal træ- og møbelvirksomhed, hvor eleverne ser, hvordan det de lærer i håndværk og designfaget bruges i virkeligheden. 🔧🌳

Da klassen ankom til Solrød Møbel- & Maskinsnedkeri, blev eleverne delt op i to – det ene hold blev ført til lageret, hvor Nikolaj havde forberedt en quiz om forskellige trætyper - trætyper, som eleverne havde arbejdet med hjemme på skolen. Der var derfor både spænding og konkurrence i luften under quizzen - hvem kunne huske bedst? Mens der blev quizzet, fik det andet hold en rundvisning i produktionen, hvor de fik fortalt om, hvordan virksomheden arbejder med træ og set, hvordan et snedkerkøkken bliver lavet: Fra det starter med at være store træplanker, til at være sammensatte skuffer i et køkken. 

”Lige så snart eleverne gik i gang med at slibe, kunne de jo nærmest ikke stoppe igen – det er dejligt at se. Der var jo gået helt snedker i den.”

Nikolaj, møbelsnedker hos Solrød Møbel-& Maskinsnedkeri.

Undervejs på besøget, var der plads til både store og små spørgsmål: ”Er det ikke synd for træerne, at de bliver fældet”, spurgte en af eleverne Steen, mens de gik gennem produktionshallen, hvor der både blev slebet og skåret træ.
Som svar på spørgsmålet introducerede Steen eleverne for ordet; skovtilvækst - et nyt ord for eleverne, som de ikke havde stiftet bekendtskab med før.

Eleverne kunne genkende flere af de produktionsteknikker, de så i værkstedet - de så også dyvler og formspændt træ, som de havde arbejdet med hjemme på skolen. Eleverne kunne fortælle Steen og Nikolaj, at de havde prøvet kræfter med flere af de teknikker, som de så under rundviningen i håndværk-og designlokalet. Det var også noget Steen og Nikolaj lagde mærke til: ”Eleverne virkede meget forberedte, og det overraskede mig faktisk positivt" forklarede Steen.  

”Eleverne smager på den virkelige verden, når de kommer herud. De kender jo godt til skabe, borde og stole, men det er nyt for mange, at det er nogle superfede mennesker, som vi har mødt i dag, der står og laver dem. Nu har de også set, hvordan de rent faktisk bliver lavet.”

- Sagde læreren Mathias glad, da besøget lakkede mod enden. Han skal skal besøge Solrød Møbelsnedkeri med parallelklassen næste uge, og for ham giver det god mening at tage på virksomhedsbesøg med sine H/D klasser. Ligeledes fortalte Steen, efter klassen var smuttet hjem til skolen igen, at det var en kæmpe fordel, at eleverne havde haft undervisning før besøget, fordi de allerede havde kendskab til det, der blev præsenteret for dem.

Månedens tre mest populære træ- og møbel virksomheder 🪵🪚

Solrød Møbelsnedkeri
Håndværk, træ og tenikker
Fritz Hansen i Allerød
Håndværk, træ og tenikker
Brdr. Krüger i København
Håndværk, træ og tenikker

Kunne du tænke dig, at vise din klasse hvordan der arbejdes på en træ- og møbelvirksomhed?
Så kan du finde vores undervisningsforløb lige her
Håndværk, træ og teknikker

Er der ingen virksomhed i nærheden af dig?
Så tøv ikke med at kontakte os - så finder vi en til dig! 😄👉

Bettina Andersen

Folkeskolekonsulent,
tidl. folkeskolelærer
Tlf.: 29 20 05 60

Mikkel London

Konsulent
Tlf.: 29 20 03 67

“Hvordan uddanner man sig indenfor Salling Group?”

"Hvordan uddanner man sig i Føtex? Hvor gammel skal man være for at må arbejde i Føtex? Hvordan bliver man salgselev? Hvem bestemmer hvilke varer, der skal på tilbud?"

Spørgsmålene strømmede ind fra højre og venstre til Sophie Løw, som til daglig er service- og personalechef i Føtex Storcenter Nord, da 8.A fra Samsøgades Skole kom på besøg onsdag eftermiddag d. 7 september 2022. 🏢🛒

Under rundvisningen i Føtex lavede Sophie flere stops og fortalte eleverne om, de forskellige afdelinger og medarbejdere, der var til at finde i en Føtex butik. Hun gav eleverne flere forskellige eksempler på, hvordan data fra butikken bruges til at lave automatiske prognoser, som anvendes til at holde styr på blandt andet lagerbeholdning, vareregistrering og vagtplaner - et emne som eleverne, forud for besøget, også havde arbejdet med i matematikundervisningen hjemme på skolen. Eleven Elfrida måtte også indrømme, at automatiske prognoser var et de mere udfordrende emner i matematik, men at det var spændende at se, hvordan sådan noget fungerer i virkeligheden - hvilket klassekammeraten Mads Emil også var enig i:

"... Vi havde allerede læst om, hvordan en butik fungerer i matematik, hvordan varer registreres osv., men det overraskede mig, at se hvor organiseret deres system er - det hjælper rigtig meget på min forståelse af det, vi lærte"

Det var i forbindelse med undervisningsforløbet: "Den digitale butik", at 8.A og deres lærer, Poul-Erik, var på besøg ved Føtex Storcenter Nord i Aarhus. Ud over at få indsigt i butikkens data, var flere af eleverne meget nysgerrige på, hvordan man kunne få et job som ungarbejder: "Indtil i dag har jeg ikke tænkt over, hvordan Føtex egentlig fungerer, og jeg kunne faktisk godt tænke mig at blive ungarbejder", fortalte eleven Klara begejstret.

Sophie lagde også vægt på de mange uddannelsesmuligheder, der er inden for Salling Group. Hun fortalte blandt andet en god historien om, hvordan hun selv gik fra at være ungarbejder ved bageren i Føtex, til at være service- og personalechef.

"Efter det, jeg så i dag, synes jeg, det er meget spændende - jeg kunne måske godt se mig selv som salgselev her"

Frede, elev

"Besøget var et sjovt afbræk i min hverdag ..."

. . . fortalte Sophie muntert, da besøget lakkede mod enden. Man fornemmede en god stemning blandt de 26 elever, da de sammen forlod butikken og atter skulle vende næserne hjem mod skolen. "Jeg kan godt lide at inspirere de unge. Mange af dem spurgte ind til job, og de kunne jo sagtens blive vores fremtidige medarbejdere - for dem mangler vi!", sagde Sophie glad efter klassen havde forladt butikken.

Kunne du tænke dig, at gøre som 8.A og prøve vores undervisningsforløb? Så kan du finde det lige her
Den digitale butik

Er der ingen virksomhed i nærheden af dig?
Så tøv ikke med at kontakte os - så finder vi en til dig! 😄👉

Bettina Andersen

Folkeskolekonsulent,
tidl. folkeskolelærer
Tlf.: 29 20 05 60