Motor Mille, asfalt og en stor gummiged
Se med og hør, hvad elever kan opleve, når de besøger et asfaltværk som en del af forløbet
Byg en vej – asfalt og teknologi.
I dette undervisningsforløb arbejder eleverne med termodynamiske processer (isobar, isokor, isoterme og adiabatiske proces), formler for varmeenergi, termodynamiske maskiner, kredsprocesser og nyttevirkningen af en kredsproces. Som en del forløbet besøger klassen en virksomhed, der udvikler, servicerer eller anvender termodynamiske maskiner.
I dette forløb kan eleverne besøge et analyseinstitut eller virksomhed, der arbejder med indsamling og bearbejdning af data.
I dette forløb stilles der skarpt på, hvordan nødhjælpsorganisationerne arbejder med matematik; eleverne undersøger fx gennem arealberegninger, hvordan nødhjælp kan transporteres på den mest effektive måde, og de opstiller ligninger, der kan bruges til at forsimple transportopgaver.
I dette forløb lærer eleverne om kinematik og bliver bekendt med begreber og enheder, der anvendes ved flyvning. De bliver klogere på kinetisk og potentiel energi, de laver øvelser om blandt andet brændstof, forbrændingsreaktion og centripetalkraft – og ved hjælp af et online-værktøj, Skyvector, bliver eleverne afslutningsvist udfordret til at bruge deres viden om fysik til at udarbejde en konkret flyveplan.
I dette undervisningsforløb bliver eleverne introduceret til Power-to-X; den proces, hvor grøn strøm omdannes til bæredygtige stoffer, så den producerede energi/strøm kan lagres og transporteres.
I dette forløb dykker eleverne ned i elektriske sensorer som værktøj til at designe intelligente teknologiske løsninger, når det kommer til måleudstyr. De arbejder med metrologi, med simple elektriske kredsløb og databehandler egne måleresultater.
Besøg en virksomhed, der primært sælger varer via deres webshop sammen med dine elever. Her bliver de klogere på, hvordan virksomheden løbende udvikler og designer deres webshop med henblik på at give deres kunder den optimale oplevelse ved køb af deres produkter.
I dette undervisningsforløb lærer eleverne om biogas og diskuterer biogas som bæredygtig energikilde. De arbejder med kulstofs og kvælstofs kredsløb, næringsstoffer i landbruget og lærer om metan og metanisering. Forløbet indeholder et besøg hos et biogasanlæg, hvor eleverne kan se og opleve produktionen på tæt hold.
Undervisningsforløbet Cement og Beton er udviklet i samarbejde med Dansk Beton og en faglærer i kemi i gymnasiet. Forud for besøget har eleverne fået en introduktion til cement og beton, lavet forsøg med kalk-brænding og arbejdet med opgaver om betonfremstilling. Efter besøget arbejder de videre med en slutopgave.
Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i DTU Biotech Academys undervisningsforløb Ølbrygning, og udvider det med et virksomhedsbesøg på et bryggeri. Her vil eleverne opleve, at der stilles ekstra strenge krav til præcision i processerne for at sikre, at der hver gang opnås en ensartet høj produktkvalitet, når et bryggeri producerer øl i stor skala.
I dette matematikforløb dykker eleverne ned i, hvordan dimensionering af boliger kan reducere varmeforbruget i boliger og dermed udledningen af CO2. De får grundlæggende færdigheder i GeoGebras 3D-værktøj og undersøger blandt andet, hvordan størrelsen af boligen, arealet af vægge og loft/tag i høj grad bestemmer, hvor stort varmetabet er til omgivelserne.