Undervisningsforløbet

Fysik, fly og flyvning

Hvilke fysiske principper ligger bag flyvning og flys energiforbrug? Det undersøger eleverne i dette undervisningsforløb, som gennemgår store dele af kinematikken, og som gør eleverne bekendt med begreber og enheder, der anvendes ved flyvning.

Eleverne bliver klogere på kinetisk og potentiel energi, de laver øvelser om blandt andet brændstof, forbrændingsreaktion og centripetalkraft – og ved hjælp af et online-værktøj, Skyvector, bliver eleverne afslutningsvist udfordret til at bruge deres viden om fysik til at udarbejde en konkret flyveplan.

I forløbet besøger gymnasieklassen et flyselskab, der giver eleverne indblik i, hvor grundlæggende og vigtige de fysiske principper er, når man skal lave en flyveplan.

A-niveau, B-niveau
Fysik

OBS: SAS tager ikke imod i perioden 1/5 og 30/9 grundet travlhed.

Dette undervisningsforløb til fysik kommer igennem store dele af kinematikken og dynamikken. Som en del af undervisningsforløbet besøger klassen luftfartsselskabet SAS, hvor eleverne får indblik i, hvor grundlæggende og vigtige de fysiske principper er, når man skal lave en flyveplan. Forløbet indeholder øvelser og eksperimenter.

A-niveau, B-niveau
Fysik

Hos Copenhagen Air Taxi kan eleverne få en flyvetur mod et lille gebyr. Hvis du ønsker, at din klasse skal på en flyvetur, skal du fortælle det til virksomheden, når du booker dit besøg.

Dette undervisningsforløb til fysik kommer igennem store dele af kinematikken og dynamikken. Som en del af undervisningsforløbet besøger klassen Copenhagen Air Taxi A/S i Roskilde, hvor eleverne får indblik i, hvor grundlæggende og vigtige de fysiske principper er, når man skal lave en flyveplan. Forløbet indeholder øvelser og eksperimenter.