Undervisningsforløbet
Den digitale lufthavn
I undervisningsforløbet “Den digitale lufthavn” til matematik i 7. og 8. klasse får eleverne en spændende introduktion til dataindsamling og -bearbejdning, og de opdager, hvorfor data er uvurderligt for virksomheder. Gennem opgaverne arbejder de med faktuelle data fra lufthavnen, som de skal analysere og fortolke.
En af de mest spændende dele af forløbet er besøget i Københavns Lufthavn. Her får eleverne en snak om deres dataindsamling og en introduktion til lufthavnen som arbejdsplads. De får også mulighed for at se bag kulisserne i bagagehåndteringen og skal udføre deres egen lille observationssøvelse i afgangshallen.