
Transport af nødhjælp og katastrofe logistik – 1.g fra Syddjurs Gymnasium besøgte Blue Water Shipping i Aarhus
Hvordan bruger man statistik, logistik og formidling til planlægning, prioritering og afrapportering af humanitære indsatser? Det blev 1.g fra Syddjurs Gymnasium skarpe til under deres besøg hos transport- og logistikvirksomheden Blue Water Shipping. 🆘🚛
Besøget fandt sted i forbindelse med Åben Virksomheds forløb Matematik i humanitære indsatser og hjemme på gymnasiet havde eleverne, i fagene i naturgeografi og matematik, undersøgt gennem arealberegninger, hvordan nødhjælp kan transporteres på den mest effektive måde. De havde også besæftiget sig med, hvordan statistik og dataindsamling kan bidrage til at give nødhjælpsorganisationerne et overblik at tage beslutninger ud fra.


Da klassen ankom til Blue Water Shipping blev de glædeligt taget i mod Rikke Amdisen, Lone Willumsen og Jakob Zittlau Schmidt, som skulle stå for dagens besøg. Som det første, gav Rikke eleverne eleverne en introduktion til Blue Water som virksomhed og en rundtur i kontorets afdelinger inden for de forskellige former for fragt til lands, til vands og i luften, som Blue Water anvender. Derefter fortalte Lone om deres særlige trainee-uddannelse, hvor man får en Speditør uddannelse med ekstra moduler, så det svarer til en kort videregående uddannelse. Sluttigt fortalte Jakob om, hvordan Blue Water samarbejder med FN, regeringer, samt producenter af nødhjælp, der anvender fragtfirmaet til at sende nødhjælp.
“Det giver super god mening at besøge en virksomhed som Blue Water Shipping og se den praktiske anvendelse af matematik” – Katrine, lærer


Transport af nødhjælp til jordskælvsramte Tyrkiet
Elevernes besøg var en del af et tværfagligt forløb med naturgeografi, og deres lærer i naturgeografi Katrine deltog også i besøget. Lige inden besøget havde eleverne arbejdet med årsager til oversvømmelser i naturgeografi, og det hang godt sammen med de statistikopgaver, der var i matematikforløbet. Eleverne havde også kigget på naturkatastrofer i faget og arbejdet med at pakke nødhjælp i matematik.
Det passede super godt ind i den opgave, som Jakob, efter aftale med Rasmus, havde lavet til eleverne, de skulle arbejde med på stedet. Den omhandlede transport af nødhjælp, såkaldt katastrofe logistik, til jordskælvsramte Tyrkiet.
Eleverne skulle regne ud, hvor mange biler, containere eller flyafgange, der skulle bruges, samt den totale pris for at sende en pakkeliste med forskellige antal paller med tæpper, telte, hygiejnesæt og lygter af sted.

”Jeg kan helt klart se en sammenhæng mellem den her opgave, som vi har fået her, og de opgaver, vi har regnet hjemme på skolen.” – Selma, elev

“Jeg lærte i dag, at en speditør bruger matematik (logistik), når han skal regne ud, hvordan han kan få fragtet mest muligt”
– Thea, elev.
Ved afslutningen af besøget fik eleverne præsenteret resultatet på den opgave, som de fik udleveret. Eleverne havde efterfølgende mange spørgsmål til Rikke, Lone og Jakob. Der blev spurgt om alt fra, hvordan Blue Water Shipping kunne blive mere bæredygtige til hvem virksomhedens primære kunder var.
Virksomheder som du kan besøge i forbindelse med forløbet
Matematik i humanitære indsatster 👇
Vil dig og din klasse også besøge en virksomhed, som arbejder med transport af nødhjælp? Så vores udvalg af virksomheder her ➡ Matematik i humanitære indsatser
Har du spørgsmål? Så kontakt os endelig! 😄
Professionelle billeder i artiklen er taget af Niels Hougaard