Bettina Andersen
tidl. folkeskolelærer
Normalt tænker 8. klasse på MammenFri ikke specielt meget, hvor de tilbringer deres skoledag. Det er jo bare deres skole, hvor de løser matematikopgaver i timerne og spiller fodbold i frikvartererne.
Men i dag lærer de deres skole at kende på en ny måde – de får nemlig besøg af den lokale vvs’er Dan fra Kjellerup VVS. Han skal gøre dem klogere på, hvordan de kan få en mere klimavenlig skole og bidrage til den grønne omstilling med de rigtige tekniske løsninger inden for varmesystemer og vandinstallationer.
Matematiske beregninger og håndvask
Op til besøget har eleverne arbejdet med det fællesfaglige forløb Den klimavenlige skole, hvor de blandt andet har lavet matematiske beregninger om skolens vand- og varmeforbrug, de har dykket ned i, hvilke varmekilder der findes i deres egne hjem, og så har de lavet forsøg med blandt andet vands varmekapacitet og deres eget vandforbrug ved håndvask.
Med andre ord; de har været vidt omkring emnet vand og varme, og i dag skal Dan fra Kjellerup VVS så sætte al deres viden ind i en konkret kontekst, nemlig deres egen skole.
Sølvpapir på rørene
”Vi starter i skolens vand- og varmekælder”, siger Dan til eleverne. Der har eleverne ikke været før, så de kigger nysgerrigt, da en låge nede i gulvet bliver åbnet, og Dan begynder at kravle ned af stigen. Han tænder lyset dernede, og eleverne følger trop.
"Det her er skolens vand- og varmekælder,” fortæller Dan. Han peger rundt på nogle forskellige rør, og fortæller, hvortil de udleder hhv. vand og varme. "Hvorfor er der sølvpapir på nogle af rørene?" spørger en af eleverne, og Dan forklarer, at rør til brugsvand skal isoleres, fordi de ellers ikke kan holde på varmen eller kulden.
Syv måneders forbrug på to måneder
Næste sted på rundturen er pedelkælderen efterfulgt af omklædningsrummene og til sidst idrætshallen. Her snakker eleverne og Dan blandt andet om, hvor vigtigt det er at have automatisk sensor på badene, sådan at der kun kommer vand ud, så længe der står én under bruseren.
Efter rundturen på skolen samles eleverne igen i klassen. Her gennemgår eleverne og Dan nogle af de forskellige regneopgaver, de har arbejdet med inden besøget, og nogle af tallene er lidt opsigtsvækkende – fx har eleverne i en beregning fundet frem til, at skolens sidste år brugte syv måneders vandforbrug på bare to måneder. Måske kan det skyldes et læk et sted, forklarer Dan, og han understreger derfor, hvor vigtigt det er at vedligeholde de forskellige installationer, så de ikke drypper eller løber. Ellers kan det koste dyrt på skolens vandregning.
Nemt med et besøg ude fra
Da besøget er slut, er Louise, der er lærer for klassen, begejstret ”Det er både konkret og autentisk for eleverne at få besøg af Dan. Eleverne følger supergodt med og alt det, han fortæller, går perfekt i tråd med det, som vi har arbejdet med op til besøget”, fortæller hun.
Og så fremhæver hun, at det har gjort det nemt at planlægge, at virksomhedsbesøget foregik i skolens egen rammer: ”Der ligger ikke så meget tæt på os, og transport er virkelig en udfordring. Så det er helt fantastisk, at virksomheden kom ud til os!”
Kunne du også tænke dig at få besøg af en VVS-installatør, der gør jer klogere på, hvordan skolen kan blive mere klimavenlig, når det kommer til vand og varme?
Kontakt os gerne på:
➡ Kontakt@aabenvirksomhed.dk
... Og find undervisningsforløbet her:
➡ Den klimavenlige skole
Dagen hos Daloon startede med en sodavand og efterfølgende et fagligt oplæg af Lizette Dalsgaard, som til daglig er cashmanager hos Daloon. Lizette fortalte, om hvem Daloon er, hvad de producerer og de forskellige jobmuligheder i virksomheden (og der er mange). Da hun sagde, at Daloon producerer 1 million forårsruller om dagen udbrød flere af eleverne: "WOW!" - det havde ikke regnet med. Efterfølgende fortalte Lone og praktikanten Freja om processerne for, hvordan de bruger stikprøver til at sikre kvaliteten af deres forårsruller.
Efter det falige oplæg, skulle eleverne på en rundtur i produktionen, som ellers er hemmelig for offentligheden. Når Daloon producerer 1 million forårsruller om dagen, kræver det seks forskellige rum og mange forskellige maskiner - for det skal gå hurtigt fortalte Lone, som skulle vise eleverne rundt. Det første rum eleverne trådte ind i var afvejningsrummet, hvor alt fyldet til forårsrullerne blev vejet og hakket. Tempoet i produktionen var ikke til at tage fejl af - det gik stærkt. Eleverne trådte ind det næste rum, som var et kogeri fyldt med store gryder. Her kogte Daloon deres færdighakkede fyld tl forårsrullerne, inden det skulle transporters ind i det tredje rum, som var en stor køler. Det fjerde rum var det, som Daloon kaldte en rullestue. Her rulles dejen til forårsrullerne på store valser og fyldet lægges på af robotarme.
Bagefter blev forårsrullerne rullet og kørt ind i en stor ovn, hvor de de blev bagt. Eleverne lyttede nysgerrigt til, hvad Lone fortalte om hvert rum. "Hvordan er det at arbejde her?" spurgte en af eleverne Lone under rundvisningen. "Hvad sælger Daloon udover forårsruller" spurgte en anden. Det femte (og det største rum), som elever kom ind i var udvælgelsesrummet. I dette rum blev alle de færdige forårsruller lagt på et stort bånd, og de bedste blev udvalgt af pickerarme, som er programeret til at udvælgen de bedste forårsruller. Bagefter blev rullerne kørt ned i æsker og ud i en kæmpe fryser, som var det sidste og sjette rum. Her skulle de ligge ind til de skulle transporteres ud i butikkerne.
"Eleverne synes, at det var rigtig spændende at være her i dag. Der er så mange nye ting, som de ikke lærer i skolen - det åbner virkelig elevernes øjne. Og så er det rart med færdige materialer, som er klar til brug"
Cirkeline, lærer
Efter rundvisningen skulle eleverne selvfølgelig ikke snydes for en smagsprøve. De måtte prøvesmage friske forårsruller direkte fra Daloons produktion, og det faldt bestemt i god jord hos eleverne. Efter følgende var der tid til, at eleverne kunne stille de sidste spørgsmål, inden de igen skulle hjemad mod skolen. "Det har virkelig været sjovt og spændende at se Daloon. Jeg vidste slet ikke, at de lavede så mange prøver på forårsrullerne, inden de kom ud i butikkerne." - forklarede eleverne Ida og Pavana. Når eleverne kommer hjem på skolen igen, skal de med udgangspunkr i det de lærte hos Daloon, lave deres egne stikprøvekontrol af småkager.
Besøget hos Daloon fandt sted i forbindelse med vores undervisningsforløb Stikprøver og kvalitetskontrol, som hidtil har været til 5. og 6. klasse, men nu har fået en opgradering, så det i stedet henvender sig til 7. - 9. klasse.
Vil dig og din klasse også besøge en transportvirksomhed og tale med en speditør? Så kan du finde en transportvirksomhed i nærheden af din skole her ➡ Stikprøver og kvalitetskontrol
Har du spørgsmål? Så kontakt os endelig! 😄
Professionelle billeder i artiklen er taget af Niels Hougaard
Besøget hos Damvig fandt sted i forbindelse med Åben Virksomheds forløb 3D-design: Tegn, regn og print. Inden besøget havde 6. klassen i deres temauge arbejdet med omfang og areal i 3D-designprogrammet Tinkercad. De havde blandt andet designet og 3D-printet deres egne ringe og navneskilte med skolens spritnye 3D-printere. Eleverne havde derfor et kendskab til, hvordan man designer prototyper og bruger en 3D-printer, inden besøget hos 3D-virksomheden.
Da klassen ankom til Damvig, blev de taget godt imod af CSO Gert Pynt Andersen, som stod for dagens oplæg. Gert fortalte om, hvad en 3D-virksomhed som Damvig laver, men også om hvilke typer af print og maskiner de har. "Hvor store er jeres 3D-printere på skolen?" spurgte Gert eleverne. Eleverne formede skolens 3D-printere med deres arme - "de er jo små!," svarede Gert drillende og forklarede, at Damvig printer alt fra briller, til benproteser, til såler på sportssko. "Mange starter faktisk med at 3D-printe med sådan nogle printere som I har arbejdet med på skolen,” sagde Gert, mens han fortalte om Damvigs store 3D-printere.
”Vi bliver inspirerede af at have elever på besøg. Børn har den gave, at de siger tingene lige ud - det kan vi faktisk bruge til noget. Og så gør det også, at vi som virksomhed har en lidt anderledes og sjov dag.”
Gert Pynt Andersen, CSO hos Damvig
Efter Gert's oplæg fik eleverne en rundvisning i Damvigs produktion af Michael Meihlen. Produktionen, som er tophemmlig for offentligheden, foregår normalt bag lukkede døre, så det var lidt et scoop for eleverne. Eleverne blev præsenteret for forskellige 3D-printere, og Michael forklarede blandt andet eleverne, hvordan en Polyjet 3D-printer ligger et lag ad gangen, når den "bygger" et emne og hvordan forskellige typer af væsker har indflydelse på det færdigprintede emne. Efterfølgende så eleverne en udpakningsstation, for når emnerne kommer direkte fra en SLS 3D-printer, bliver de printet ud som "kager". "Hvad er en kage helt præcist hos jer?" - spurgte en elev. "En kage er en form for hvid, støvet indpakning, som de printede emner ligger i. Derefter skal emnerne pakkes ud, og det gør man ved at grave efter dem og bagefter støve dem af." - forklarede Michael.
Efter rundvisningen havde Damvig en opgave til eleverne; de skulle samle deres egne mobilholdere af dele, som Damvig havde 3D-printet. Eleverne samlede mobilholderne på livet løs med kyndig vejledning fra forskellige medarbejdere. Inden besøget sluttede fik eleverne en udfordring fra Gert.
Hjemme på skolen skal de redesigne Damvigs logo og lave en prototype - klassen skal derefter stemme om de fire bedste logoer, som bliver sendt til Damvig. Tilsidst udvælger Damvig det bedste logo, som de 3D-printer i stort format og hænger op.
”Det er superfedt at være her og sejt med 3D-teknologi. På skolen har vi jo lavet ringe og navneskilte, men vi vidste ikke, at man kunne 3D-printe alt det, som vi har set og hørt i dag."
Alexander og Julian - elever
”Som lærer får jeg meget ud af et besøg. Min undervisning kommer ud i virkeligheden ,og så er det ikke kun teoretisk, det eleverne lærer, men de ser, hvordan faget bruges i virkeligheden. Det gør undervisningen mere spændende.”
Maja, lærer
Vil dig og din klasse også besøge en 3D-virksomhed?
Se vores udvalg af virksomheder her ➡ 3D-design: Tegn, regn og print
Har du spørgsmål? Så kontakt os endelig! 😄
Professionelle billeder i artiklen er taget af Jakob Carlsen
Da klassen ankom til Palle Holmegaard Transport A/S i Odense SØ, tog Tina Nielsen, som til daglig er personaleansvarlig, glædeligt imod dem og viste dem op i et mødelokale, hvor dagens første oplæg skulle foregå. I matematiktimerne hjemme på skolen havde eleverne arbejdet med logistik og planlægning i form af areal og rumfang. Eleverne havde blandt andet opmålt papkasser og lavet adskillige beregninger på, hvor mange kasser, der kunne være i en lastbil, for derefter at planlægge en effektiv fragtrute.
Formiddagen startede ud med en introduktion til virksomheden og til jobbet disponent og lastbilchauffør. Under sit oplæg spurgte Tina: "Hvor mange gamer her?" - flere af eleverne rakte deres hænder i vejret. "Så bliver det let for jer at køre kran - det sidder nemlig allerede i jeres hænder!". Eleverne grinede - det ville de gerne prøve. Efter oplægget skulle klassen på en rundvising og blandt andet se terminalen, lageret og de mange lastbiler, hvor de også fik muligheden for at sidde i en lastbil.
"Det er spændende at være på besøg her. Både fordi vi har arbejdet med det hjemme på skolen først, men også fordi jeg kender en, som kører lastbil - så jeg interesserer mig for det."
Ea, elev
Som det første på rundvisningen blev eleverne vist ind i terminalen, og her var der virkelig fart på. Adskillige lastbiler var i fuld gang med at blive pakket i et tjept tempo, og personalet kørte rundt på "el-dyr" med gods og paller, som skulle pakkes. Eleverne så blandt pakkebåndene i terminalen, og Tina forklarede, at det faktisk tit er unge mennesker, som hjælper til med at pakke godset. Bagefter viste Tina klassen en færdigpakket lastbil - og her fik eleverne også mulighed for stille spørgsmål til lastbilchaufføren Malthe, som tidligere havde været elev hos Palle Holmegaard. Han gav dem tips og tricks til, hvordan han pakker en lastbil mest effektivt.
...Det blev eleverne kun endnu klogere på, da de stødte på terminal medarbejderen Jan. Han fortalte klassen, at varerne i lastbilerne altid er pakket på paller. Jan understregede, at logistikken var super vigtig, når man transporterer europaller: "Når man afleverer et vist antal europaller, SKAL man altid have det samme antal med retur - ellers mister man penge!". Ligeledes forklarede Jan, at han ofte skal lave nogle matematiske beregninger, inden han planlægger godstransport, og det gør han af to grunde: 1) Når kunder bestiller transport, betaler de efter, hvor meget varerne fylder på gulvet i lastbilen. 2) Det er også vigtigt for ham selv at vide, hvor meget godset fylder, når han skal planlægge transporten.
"Det giver en bedre forståelse af det matematik, som vi har arbejdet med hjemme på skolen"
Celina og Marie, elever
Bagefter fik eleverne lov til at sidde i en af de store lastbiler. De blev meget hurtige enige om, at det kræver et stort overblik at styre sådan en stor bil. Som afslutning mødte eleverne to disponenter, som viste dem fire meget store skærme med transportopgaver, som de var ved at ekspedere. Eleverne så forundrede på de store skærme, og var meget nysgerrige på, hvad de to medarbejdere helt konkret lavede. De forklarede eleverne, at i jobbet som disponent skal man have et godt overblik. Man skal nemlig sikre, at alle lastbiler kører de rigtige ruter. Derudover skal man også udføre inspektion, tale med kunder og chauffører og meget mere. Efter rundvisningen fortalte Tina om sin egen uddannelsesbaggrund, og der var også tid til de sidste spørgsmål, inden eleverne skulle hjem mod skolen igen.
Vil dig og din klasse også besøge en transportvirksomhed og tale med en speditør? Så kan du finde en transportvirksomhed i nærheden af din skole her ➡ Spedition, transport og matematik
Har du spørgsmål? Så kontakt os endelig! 😄
Professionelle billeder i artiklen er taget af Niels Hougaard
Besøget fandt sted i forbindelse med Åben Virksomheds forløb: Elektriske sensorer og præcision. Heldigvis var eleverne godt forberedte hjemmefra, for de skulle være vågne for at følge med på de tre unge ingeniørers beat. Da fysikholdet ankom til HBK, var Christian Vinge, Morten Lau Larsen og Kristoffer Skaftved Mathiesen topklar i lobbyen til at tage imod eleverne. De bød både på kaffe og morgenmad, inden de skulle i gang med dagens første oplæg.
Isabella, elev
”Det har været fedt. For i dag har vi brugt vores viden i praksis. Det har også givet en bedre forståelse for uddannelsesveje og jobtyper, hvis man er interesseret i fysik.”
Under det første oplæg blev der både vist videoer, fortalt om tre forskellige felter for lyd, afstandskvadratloven blev gennemgået og HBKs forskellige produkter blev sendt rundt i lokalet, som eleverne kunne se og røre ved. Eleverne blev også klogere på, hvad HBKs måleudstyr bliver brugt til, og hvor det kan foregå. De blev noget overraskede over, at udstyret både kunne bruges i vand, hvor mikrofoner i forskningsøjemed lytter på hvaler, men også på veje, hvor accelerometre bruges på Formel 1-biler til at vurdere, om motoren fungerer som den skal og på vinger til fly og vindmøller, for at måle rystelser og optimere aerodynamikken.
Besøget bød også på en rundtur i virksomheden, hvor forskelligt måleudstyr blev fremvist. Efterfølgende blev eleverne inddelt i tre hold, hvor de roterede rundt i huset. Det ene hold skulle selv lave forsøg med afstandskvadratloven for lydbølger, det andet hold kom på rundtur i produktionen. Det tredje hold skulle teste, hvordan lyd ændrer sig ift. afstand af kilden og forsøge at finde fejlkilder og usikkerheder i målingerne. Eleverne fik selv lov til at lege med udstyret, justere på forsøgene og notere resultaterne, men med kyndig vejledning fra Christian, Morten og Kristoffer.
”Jeg synes, at undervisningen får et nyt perspektiv. Det bliver helt konkret, når man ser, hvordan måleudstyr bruges på biler og fly.”
Kresten, elev.
"Det er et sjovt afbræk i vores hverdag!"
Christian, ingeniør ved HBK
Inden besøget sluttede, og eleverne skulle tilbage på skolen, var der flere elever, der havde mange og forskelligartede spørgsmål til Kristoffer, Christian og Morten. Der blev spurgt om alt fra, om der er stor forskel på niveauet i fysik på gymnasiet sammenlignet med universitetet, til hvilken uddannelsesretning, man skal vælge, hvis man gerne vil have et job ligesom de tre unge herre. For Christian i HBK er det netop en af grundene til, at de er med i Åben Virksomhed og inviterer gymnasieklasser på besøg:”Hvis man gerne vil have dygtige ansatte, er man også nødt til at gøre noget og få unge til at interessere sig for vores fag, og det vi laver.”
Når fysikholdet kommer tilbage til gymnasiet igen, får de tilsendt et datasæt fra Kristoffer, Christian og Morten, som viser resultaterne på de to forsøg, med henholdsvis afstandskvadratloven og test af ændring i lyd, som eleverne lavede under besøget. I næste fysiktime skal eleverne forsøge at finde fejlkilder og usikkerheder i disse datasæt og sende deres resultater retur til HBK, som vil give feedback på deres databehandling.
Vil dig og din klasse også besøge en virksomhed, som arbejder med elektriske sensorer og måleudstyr?
Så se mere her ➡ Elektriske sensorer og præcision
Har du spørgsmål? Så kontakt os endelig! 😄
Professionelle billeder i artiklen er taget af Jakob Carlsen
Besøget fandt sted i forbindelse med Åben Virksomheds forløb Matematik i humanitære indsatser, og hjemme på gymnasiet havde eleverne blandt andet regnet på, hvordan nødhjælp kan transporteres på den mest effektive måde.
Da klassen ankom til Blue Water Shipping, blev de taget glædeligt imod af Rikke Amdisen, Lone Willumsen og Jakob Zittlau Schmidt, som skulle stå for dagens besøg. Som det første gav Rikke eleverne en introduktion til Blue Water som virksomhed og en rundtur i kontorets afdelinger inden for de forskellige former for fragt til lands, til vands og i luften, som Blue Water koordinerer. Derefter fortalte Lone om deres særlige trainee-uddannelse, hvor man får en Speditør uddannelse med ekstra moduler, så det svarer til en kort videregående uddannelse. Slutteligt fortalte Jakob om, hvordan Blue Water samarbejder med FN, regeringer, samt producenter af nødhjælp, der anvender fragtfirmaet til at sende nødhjælp.
"Det giver super god mening at besøge en virksomhed som Blue Water Shipping og se den praktiske anvendelse af matematik"
Rasmus, lærer
Elevernes besøg var en del af et tværfagligt forløb med naturgeografi, og deres lærer i naturgeografi Katrine deltog også i besøget. Forud for besøget havde eleverne arbejdet med årsager til oversvømmelser i naturgeografi, og det hang godt sammen med de statistikopgaver, der var i matematikforløbet. Eleverne havde også kigget på naturkatastrofer i faget og arbejdet med at pakke nødhjælp i matematik.
Det passede supergodt ind i den opgave, som Jakob, efter aftale med Rasmus, havde lavet til eleverne, de skulle arbejde med på stedet. Den omhandlede transport af nødhjælp, såkaldt katastrofelogistik, til jordskælvsramte Tyrkiet.
Eleverne skulle regne ud, hvor mange biler, containere eller flyafgange, der skulle bruges, samt den totale pris for at sende en pakkeliste med forskellige antal paller med tæpper, telte, hygiejnesæt og lygter af sted. Ved afslutningen af besøget fik eleverne præsenteret resultatet på den opgaven, og der blev talt om transporttid over for pris i forhold, hvilken løsning, man ville gå med.
”Jeg kan helt klart se en sammenhæng mellem den her opgave, som vi har fået her, og de opgaver, vi har regnet hjemme på skolen."
Selma, elev
"Jeg lærte i dag, at en speditør bruger matematik (logistik), når han skal regne ud, hvordan han kan få fragtet mest muligt"
Thea, elev.
Vil dig og din klasse også besøge en virksomhed, som arbejder med transport af nødhjælp?
Så vores udvalg af virksomheder her ➡ Matematik i humanitære indsatser
Har du spørgsmål? Så kontakt os endelig! 😄
Professionelle billeder i artiklen er taget af Niels Hougaard
I fysiktimerne havde eleverne på forhånd arbejdet med fysiske principper i flyvning, som blandt andet accelerationsmålinger, luftens densitet, Bernoullis lov, kinetisk og potentiel energi. Eleverne var derfor velforberedte da de ankom, og det var godt givet ud, da de senere på dagen skulle udarbejde en konkret flyveplan. 😉 Formiddagen hos Copenhagen Air Taxi startede med en introduktion til pilotuddannelsen og pilotens hverdag af Nicolai Rostgaard Andersen, som til daglig er pilot og Flight Instructor.
"Eleverne har været meget engageret og interesseret i materialet, som vi arbejdede med inden besøget. Det er en glimrende ide at tage eleverne med ud og møde virkeligheden og se, hvordan man bliver pilot, og hvad en pilot laver"
Søren, lærer
Nicolai fortalte eleverne om alt fra forbudte byer, som er byer, man ikke må flyve henover over til særlige linealer med nautiske mil, piloter bruger for at måle afstanden på et kort, således, at det svarer til afstanden i virkeligheden. Eleverne fik, mod betaling, også mulighed for at flyve og derefter at lave beregninger med acceleration. Det var desværre kun klassen på det første besøg, som fik en tur i skyerne, da vejret ikke tillod det på det andet besøg.
...Og det var lige præcis dét skulle eleverne prøve kræfter med. "Fysik er en stor del af vores hverdag" fortalte Nicolai og derfor fik eleverne udleveret en pilotopgave. De skulle, med Nicolais hjælp, lave en konkret flyveplan, hvor de skulle opstille et FUEL-regnskab. Formålet var at undersøge, hvor meget brændstof, der skal medbringes for at komme fra A til B, præcis som eleverne også havde arbejdet med hjemme på skolen. Eleverne var meget engageret i opgaven: "Vi har arbejdet med lignende opgaver i fysiktimerne på skolen, og det er sjovt at se, at det minder meget om den flyveplan, som piloter laver i virkeligheden" fortalte en af eleverne overrasket til Nicolai.
"Eleverne var knivskarpe og velforberedte. Vi fik nogle gode snakke om gravity og vindmodstand. Jeg havde egentlig regnet med, at jeg skulle hjælpe dem noget mere med opgaverne. - Det er genialt, at vi kan vise faget frem"
Nicolai, pilot og Flight Instructor.
Da eleverne var færdige med deres opgaver samlede de op i fællesskab. Her blev der talt om ground speed, vindmodstand og startdistance, som var noget af det, eleverne havde regnet på. Det var tydeligt, at eleverne havde fået sig øjenåbner under besøget - de var ret så overrasket over det omfattende arbejde og de mange beregninger, der ligger forud for en flyvning.
”Laver I sådan en flyplan, hver gang I skal ud at flyve?”spurgte en elev. ”Ja, det gør vi, men vi har et computerprogram, der regner det ud for os. Til eksamen skal eleverne kunne lave en i hånden på et blankt stykke papir.” fortalte Nicolai. - "DAMN" udbrød en anden elev. Inden eleverne skulle tilbage på skolen roste han eleverne for deres nyserrighed og engagement.
Vil dig og din klasse også besøge Copenhagen Air Taxi og prøve kræfter med at udarbejde en flyveplan?
Så kan du finde flyselskabet her ➡ Fysik, fly og flyvning
Har du spørgsmål? Så kontakt os endelig! 😄
Professionelle billeder i artiklen er taget af Jakob Carlsen
Inden besøget hos Flying Tiger i Vanløse, havde hele 4. årgang fra Skolen på Nyelandsvej haft en matematik fagdag, hvor de havde arbejdet med undervisningsmaterialet fra forløbet Tal i butikken. Eleverne havde blandt andet arbejdet med ord som rabat, svind og mersalg og lavet deres egen ’butik’ i et rollespil, hvor de skulle øve sig i at holde regnskab og lægge til.
Formålet med besøget var, at eleverne skulle lære, hvordan matematik anvendes i praksis i forbindelse med at drive en butik. Til besøget havde eleverne forberedt en masse spørgsmål, som de ønskede at få svar på til deres mini rapport, som de skulle udarbejde efter besøget hos Flying Tiger i Vanløse.
Da eleverne ankom, fik de en rundvisning i butikken af butikschefen Anne Hauder og distrikscehfen Jens Boelskifte. Efterfølgende blev de vist op i en kantine, hvor dagens faglige oplæg skulle foregå. Anne og Jens kom vidt omkring og fortalte om alt fra deres uddannelsesveje til, hvad ordet bruttoavance betyder, og hvorfor varerne står placeret, som de gør i Flying Tiger - det er nemlig ikke tilfældigt. Efter oplægget fik eleverne tid til at stille deres spørgsmål og så gik det ellers løs. Elevernes hænder fløj op, og Jens og Anne fik sig noget af en sag for.
”Vi brugte forløbet til vores matematik fagdag tilbage i december, og så lavede vi en brush op og tilføjede spørgsmålene dagen inden besøget. Det har været godt at få sat tingene i perspektiv for eleverne ."
Sidsel, lærer
Eleverne var meget nysgerrige og spørgelystne: "Hvad er kvaliteten af jeres varer?", "Hvorfor skiftede I navn?", "Hvad er godt ved at arbejde i Flying Tiger?", "Er der noget svindel?", "Hvor gammel skal man være for at arbejde her?", "Har I nogle limited edtion varer?" - var blot nogle af de spørgsmål, som eleverne meget gerne ville have svar på til deres rapporter. Efter oplægget og (de mange) spørgsmålsrunder, skulle eleverne ned i butikken igen, og i grupper løse opgaver på deres medbragte elevark, hvor de skulle finde eksempler på salgspris, svind, tilbud, rabat, kampagner og konkurrencer i butikken. Derudover skulle de også tage billeder af eksemplerne og skrive de steder ned, hvor de så det, og hvad I de troede, at det betød for butikken. Jens og Anne stod klar og parat til at hjælpe eleverne med deres opgaver, eller besvare deres spørgsmål.
Efter eleverne havde løst deres opgaver, mødtes de ude foran butikken. Her vinkede de farvel til Anne og Jens, inden de i samlet flok skulle med metroen tilbage til skolen igen.
Vil dig og din klasse også lære mere om, hvordan tal bliver brugt i en butik?
Så kan du finde en butik i nærheden af dig her ➡ Tal i butikken
Har du spørgsmål? Så kontakt os endelig! 😄
Professionelle billeder i artiklen er taget af Jakob Carlsen
I forbindelse med undervisningsforløbet: Kroppens rejse var 4. og 5. årgang taget på besøg hos Nørgager Friplejehjem. Besøget fandt sted i forlængelse af deres emneuge, som handlede om kroppens forskellige sanser. Gennem hele forløbet havde eleverne haft en undersøgende tilgang til emnet, og de havde derfor forberedt en masse spørgsmål til bebeoerne på plejehjemmet. Eleverne var på en mission, og det var at finde ud af, hvad der egenetlig sker med vores kroppe, når vi bliver gamle. Med udgangspunkt i beboernes svar skulle eleverne, efter besøget, producere et aktvitetsprogram til de ældre, som både skulle indholde den nye viden om kroppen, de havde fået i emneugen og under besøget hos plejehjemmet.
"Besøget er fagligt og har relation til det, vi arbejder med. Det har en stor betydning for denne klasse, at de kan komme ud og besøge plejehjemmet og få sat det, vi arbejder med i i kontekst til virkeligheden".
Emma, lærer.
Da eleverne ankom, blev de vist ind i en stor sal, hvor de ældre allerede sad og ventede i spændning. Klassenlæreren Emma greb mikrofonen og præsenterede klassen og dagens program for beboerne. Der stod både spørgsmål, sang, spil og kage på progammet. Efter introduktionen fandt eleverne deres spørgsmål frem og satte sig blandt beboerne. En af elevernes bedstefar var også tilstede blandt beboerne, så gensynsglæden var stor, da så hinanden igen. Eleverne havde forberdt mange forskelligartede spørgsmål - alt lige fra: "Hvordan bliver synet svækket med alderen?" til "hvad synes I egentlig om at bo på et plejehjem?" florede i luften. Eleverne noterede ivrigt de ældres svar ned på deres ark, og deres interview med beboerne udviklede sig hurtigt til samtaler.
Eleverne stillede engageret deres spørgsmål, og de ældre svarede lystigt på dem. "Det er sjovt at være her" sagde eleven Ronja til en af beboerne. Da interviewrunden lakkede mod enden, havde eleverne hjemmefra øvet sig Nørager Friplejehjems signatursang: Fuglene letter mod vinden. Da musikken blev sat på, brød både de ældre og eleverne ud i sang, og ældre og yngre stemmer fyldte det store lokale. Efter fællessangen blev der serveret kage, kaffe og sodavand. Eleverne ville også udfordre de ældre lidt, så de havde taget nogle kortspil med. Det var dog nærmere eleverne, der blev udfordret på deres evner inden for kortspil, end de ældre.
Da besøget lakkede mod enden, hjalp eleverne med at rydde op, inden de selv skulle tilbage til skolen og udarbejde deres aktivitetsprogrammer.
Kunne du tænke dig, at besøge et plejecenter med din klasse?
Så kan du finde et i nærheden af dig lige her 👇
➡ Kroppens rejse
Så tøv ikke med at kontakte mig, hvis du har spørgsmål! 😄
"Det har været virkelig godt at se og lære om designprocesser IRL. Hjemme på skolen arbejder vi med det, men kun i lille skala. At møde Sara og høre hende fortælle om hendes arbejde og uddannelse, gjorde det virkelighedsnært for eleverne."
Camilla, lærer
Da eleverne ankom til butikken, blev de budt velkommen af Sara Rasmussen, som til daglig arbejder som designer hos tøjfirmaet Liberté. Sara gav en kort indtroduktion til sig selv og butikken, hvorefter hun viste valgholdet ind på det kontor, hvor alle ansatte hos Liberté sidder og arbejder. Sara fortalte om, hvordan hun udvælger forskellige tekstiler, baseret på kommende sæsoners trends og udvikler nye styles. "Ej se! De plancher ligner et moodboard, som vi også selv laver i H/D" udbrød en af eleverne. Lokalet var nemlig farverigt og fyldt med plancher med forskellige farver, tekstiker og stof, som tilsammen illusterede de forskellige ideér, som Sara og resten af teamet var i gang med at udvikle.
Efter introduktionen, fik eleverne lov til at se Libertés showroom. Her viste Sara eleverne sommersæsonens kommende kolletioner og fortalte om processen fra, når hun, som designer, får en idé til en style, til det færdige produkt. Besøget hos Liberté var en del af Åben Virksomheds undervisningsforløb: Tekstiler og design, og hjemme på skolen havde eleverne, med udgangspunkt i engineering-modellen, været i fuld gang med at designe deres egne idrætposer. Eleverne havde derfor på forhånd arbejdet med designprocesser, tekstiler og materialevalg, hvilket gjorde det meget let for Sara at give eleverne tips og tricks til viderearbejdet med deres idrætspose. Et af hendes råd var, at man som designer skal tænke meget på sin målgruppe, og et andet var, at man altid skal lægge mærke til, hvilke styles som fungerer bedst og ud fra dette, skal man redesigne de bedste pieces i forskellige farver.
Sara talte også om, hvordan en tekstilvirksomed som Liberté, skal træffe bæredygtige valg i forbindelse med deres produktion. Sara nævnte alt fra ploybags til recycling polyester, hvilket var nogle bæredygtige tiltag, som eleverne ikke på forhånd kendte til. Inden valgholdet igen skulle hjemad mod skolen igen, havde eleverne nogle spørgsmål til Sara.
Flere af dem var meget nysgerrige på, om man kunne blive praktikant hos Liberté og ville gerne vide, hvad Sara bedst kunne lide ved sit arbejde som designer. Inden eleverne forlod showroomet sagde en af eleverne sagde til Sara: "Du var så god til at forklare, for det er faktisk lige præcis dét, som vi laver hjemme på skolen inden vi kom (...) og noget som jeg gerne vil arbejde med i fremtiden!".
Kunne du tænke dig, at besøge et plejecenter med din klasse? Så kan du finde et i nærheden af dig lige her 👇
➡ Tekstiler og design
Så tøv ikke med at kontakte mig, hvis du har spørgsmål! 😄
Professionelle billeder i artiklen er taget af Niels Hougaard
"Stål er det mest genbrugte materiale" fortalte Lars Dalgas, som til daglig er indkøbschef for stålvirksomheden Give Steel A/S. Forinden besøget havde eleverne i N/T timen hver især medbragt en metal genstand, og talt om de forskellige metaltyper, metaller som bæredygtige materialer samt metalbearbejdningsmetoder. Elevene startede besøget hos Give Steel A/S ud med en kanelsnegl og en sodavand, og så gik dagens første aktivitet ellers i gang. Det var et fagligt oplæg af Lars og Henriette Leth, som er CSR-vejledere. De fortalte om Give Steel A/S og deres produktion af stålkonstruktioner til blandt andet broer. Eleverne var meget lyttende under oplægget, og det var godt, at både Lars og Henriette var forberedte, for spørgsmål havde eleverne nok af.
"Kristian var virkelig god til at forklare, og det var fedt at svejse. På et tidspunkt vil vi gerne lave noget som ham"
Mads og Anton, elever.
Efter oplægget skulle eleverne deles op i to hold. Det ene hold skulle på rundtur i produktionen med Kristian Eliseholm, som til daglig er lærlingeværkfører. Under rundvisningen mødte eleverne blandt andet medarbejdere som lavede alt fra svejsning til laserskæring. Eleverne blev dog noget overrasket, da Kristian nævnte ordet 'valsning'. "En valse er da noget i billedkunst" sagde en af eleverne overrasket. Kristian forklarede at, valsning af stål betyder, at en metalplade bliver gjort helt glat og rund. Kristian fortalte også, hvordan en typisk arbejdsdag så ud for både ham selv, men også hans lærlinge.
Det andet hold skulle prøve kræfter med selv at svejse, nøjagtigt som en smed gør. De fik en grundig introduktion af to smede til de forskellige svejsningsteknikker, og så var det ellers på med svejsehjelm- og handsker. Eleverne fik til opgave at skulle svejse deres eget navn på en stålplade, som de kunne få med hjem.
"Det var virkelig sjovt at svejse, det var næsten som at arbejde der"
Sebastian, elev
Efter rundvisningen og svejsning mødtes eleverne igen. Efter en hård omgang svejsning var eleverne blevet tørstige, så det kaldte på endnu en sodavand. Derefter fandt de deres mapper frem, som de havde medbragt hjemmefra. Med hjælp fra Henriette og deres lærer, Mette, skulle eleverne løse de forskellige opgaver på deres elevark, som blandt andet omhandlede, hvilke metoder, de havde stiftet bekendtskab med i løbet af dagen, og hvordan de blev udført. Eleverne fik tid til at stille de sidste spørgsmål, inden de igen skulle hjemad mod skolen og arbejde videre med metaller.
Kunne du tænke dig, at besøge en metalvirksomhed med din klasse? Så kan du finde en i nærheden af dig lige her 👇
➡ Metal og muligheder
Så tøv ikke med at kontakte mig, hvis du har spørgsmål! 😄
Professionelle billeder i artiklen er taget af Niels Hougaard
Da 2.g fra Det Frie Gymnasium besøgte DA, stod både indsamling- og validering af data på programmet samt begreber som konfidensintervaller og stikprøver. Det var Jesper Stenby, økonomisk konsulent, og Lars Knudsen, statistikchef, som tog imod klassen, da de ankom i DA. De to herrer viste klassen ind i den store sal, det faglige oplæg skulle foregå i. Her fortalte de om, hvordan statistikafdelingen i DA arbejder med indsamling- og validering af data, konfidensintervaller og stikprøver. Hjemme på gymnasiet havde eleverne allerede arbejdet med grundlæggende sandsynlighedsregning og forskellige statistiske begreber og metoder.
Jesper og Lars forklarede, hvordan statistikafdelingen i DA også konkret arbejder med løn, konjunktur -og ulykkesstatisk, og i den sammenhæng, hvilke metoder de benytter for at lave usikkerhedsberegninger. ”Det er vildt, at tallene skal være så præcise, og at de bliver brugt til noget vigtigt.” fortalte eleven Frida, hvortil eleven Ebbe tilføjede: ”Det var interessant at høre om, hvordan de indsamler data, og hvordan dataen bliver brugt.”. Da Jesper og Lars fortalte om, hvordan DA anvender Monte Carlo og Jack Knife metoden, måtte eleverne dog holde deres tunger lige i munden. Det var to statistiske metoder, som de ikke på forhånd kendte til.
”Fagene kan godt blive meget abstrakte i klasselokalet. På sådan et besøg bliver der trukket tråde ud i virkeligheden og faget bliver forankret. Det er en anden oplevelse end at stå i klassen”
Pelle, underviser
Pelle, som til dagligt underviser 2.g klassen i matematik, syntes det var skønt at se, hvordan emnerne for oplægget under besøget, flugtede godt med elevernes studieretning, hvor samfundsfag og matematik er studieretningsfag. Ligeledes forklarede han: "Besøget hos DA kan også inspirere eleverne til valg af emner for deres SRO-opgave, der venter om ikke så længe".
Besøget blev afsluttet med mange spørgsmål fra eleverne, som Jesper og Lars glædeligt svarede på. Eleverne var særligt optagede af, hvordan data helt konkret blev indsamlet, hvilke kategorier der kunne trækkes ud af dataen, og hvordan tallene blev brugt i en politisk sammenhæng.
Kunne du tænke dig, at besøge et DA, og vise din klasse, hvordan en politisk organisation arbejder med behandling af data? Så tøv ikke med at kontakte os! 😄