Besøget hos NCC var en del af undervisningsforløbet Byg en vej - asfalt & teknologi, som eleverne fra Skolen på Nyelandsvej havde arbejdet med inden besøget.
Hej Bethina. I har lige haft besøg af Jens fra Styding VVS. Hvordan gik det?
Det var en stor succes. Jens var sådan en ung, 30-årig gut, der var virkelig god til at tale i øjenhøjde med eleverne. Det gjorde det nemt for dem at forholde sig til de ting, han sagde. De var sådan ”Wow, hold da op. Kan man virkelig have sådan et job, når man er 30 år?” Det syntes de, var ret sejt – at han var ung og selvstændig med ansatte, han kunne ”bestemme over”.
Hvad fik eleverne ud af besøget?
Det har selvfølgelig stor værdi for eleverne at undervisningen bliver koblet til noget praktisk.
Og så synes jeg også, det er meget værdifuldt for eleverne at få indblik i erhvervslivet og den her forståelse for, at vvs-faget er mange forskellige ting og kan tiltale mange, også piger. Han var nemlig god til også at snakke til pigerne og lagde fx vægt på, at de jo også sagtens kan blive VVS’er eller en anden form for håndværker. På den måde rykkede besøget ved det lidt indsnævrede syn på håndværkere, mange af eleverne kan have.
Hvordan foregik besøget helt konkret?
Jens lagde ud med at fortælle eleverne om sin karrierevej, og så snakkede vi en del om arbejdet som VVS’er. Eleverne var både nysgerrige på, hvad hans arbejde konkret bestod i – det kom fx til udtryk gennem spørgsmål som ”Hvor mange toiletter skal du så skifte om ugen” – og især i, hvor meget han tjente. Jens var imødekommende og svarede beredvilligt på alle deres spørgsmål og viste dem fx sin kalender på telefonen, så de fik en idé om, hvordan en normal uge ser ud i hans job.
Efter snakken gik Jens og servicemedarbejder Flemming en tur med eleverne rundt på skolen og udpegede vand- og varmeinstallationer og snakkede med eleverne om forskellige typer rørføring og om, hvilke løsninger der er klimavenlige. Jeg hjalp undervejs med at lave den faglige kobling, så eleverne forstod, hvordan de ting, Jens fortalte, og det, han udpegede, havde direkte sammenhæng til de ting, vi har lavet i skolen om vand og varme.
Det er et lille, men engageret fysik A valghold fra H.C. Ørsted Gymnasiet, der møder op til virksomhedsbesøg en fredag eftermiddag i februar. Udenfor hvirvler sneen rundt i den kolde luft, og om et par timer sidder mange af dem i en bus på vej på skiferie med gymnasiet.
Men inden de når så langt, er de blevet inviteret indenfor hos Vaillant, der er specialister indenfor opvarmningsteknologi – og som kan fortælle eleverne om, hvordan termodynamik helt konkret bliver brugt, når Vaillant udvikler deres varmepumper.
Overlap med fysiktimens teori
Christian Petersen er produktudvikler i Vaillant, og det er ham, der står for dagens besøg. Han starter med at vise eleverne Vaillants showroom med de forskellige typer af varmepumper, og herefter dykker han ned i nogle af de termodynamiske begreber, eleverne stifter bekendtskab med i undervisningen; kølemidler, atmosfærisk tryk, latent og sensibel energi, og eleverne nikker indforstået med.
”Jeg kan genkende de her principper, du beskriver, fra den vandkøler, jeg har til min computer”, byder en af eleverne ind, og Christian bekræfter, at det er præcis de samme dynamikker, der er i spil.
I det hele taget er der god sammenhæng mellem det, eleverne lærer i fysikfaget, og det, Vaillant arbejder med i udviklingen af varmepumper, fortæller elevernes fysiklærer Anja Lea Olsen undervejs i besøget:
"Det er spændende at se, hvordan nogle af de begreber, vi arbejder med i fysik, bliver brugt og omsat til konkrete apparater, her varmepumper. Og så er det givtigt i forhold til karrierelæring, at eleverne får et indblik i, hvordan man kan arbejde med fysikkens begreber og metoder i den virkelige verden".
Forvandling fra abstrakt til konkret
Stefan Rathmann er fysiklærer på Sukkertoppen Gymnasium, og det er ham, der har udviklet undervisningsforløbet Termodynamik, der lægger op til besøget hos blandt andet Vaillant.
”Jeg har forsøgt at skabe et engagerende materiale, der kombinerer alle mulige forskellige indlæringsmetoder – videoklip, interaktive simuleringer, regneopgaver, storytelling – og som hele tiden bygger bro fra det abstrakte koncept til den konkrete virkelighed”, fortæller Stefan, der i den forbindelse ser en kæmpe værdi i, at eleverne som en del af forløbet skal på virksomhedsbesøg.
”Når de besøger fx Vaillant som en del af deres fysiktime bliver den abstrakte teori jo forvandlet til noget meget konkret, når de ser, hvordan moderne termodynamiske maskiner bruges til at løse problemer for rigtige mennesker, når der skal laves varmeløsninger. Det tror jeg er megaafgørende for elevernes motivation”, siger Stefan.
Grøn omstilling og manglende arbejdskraft
For Vaillant er det første gang, de åbner dørene for elever, men det giver rigtig god mening for dem, fortæller David Simpson, der er projektleder i Vaillant. ”Hvis vi kan hjælpe eleverne med at forstå, hvor anvendeligt det, de lærer i gymnasiet, faktisk er et sted som her, har det kæmpe værdi”, siger han og understreger, at det for Vaillant også handler om at tage et vigtigt samfundsansvar på sig, nemlig at bidrage til at løse udfordringen om mangel på arbejdskraft.
”Derfor vil vi gerne vise de unge mennesker, hvor fed en branche vi arbejder i, en branche, der i høj grad bidrager til den grønne omstilling. Hvor vi bruger naturens ressourcer til at sikre, at huse er varme, og at der kommer varmt vand ud af bruseren, når vi går i bad. Og så håber vi også på at kunne nuancere elevernes forståelse af, hvad man laver som fx vvs-installatør – og på den måde udvide deres horisont", siger David.
COP-værdi og tomt chokoladepapir
De syv drenge fra H.C Ørsted Gymnasiet har den sidste halve time siddet fordybet i et ph-diagram, som også præsenteres i undervisningsmaterialet. De har lavet beregninger med data fra Vaillants varmepumper og har udregnet den såkaldte COP-værdi, dvs. varmepumpens effektivitet. Alt det skal de hjem og arbejde videre med, når de fortsætter forløbet om termodynamik hjemme i klasselokalet.
Men for nu løfter drengene blikket og strækker sig næsten synkront og veltilpas tilbage i stolene. Skålene på bordet bugner af tomt chokoladepapir og vidner om, at besøget er ved at være til vejs ende.
Nu kalder en uge med ski og hygge.
Hej Stefan. Fortæl lidt om, hvad der var vigtigt for dig, da du udviklede undervisningsforløbet?
Det var først og fremmest afgørende for mig at lave et materiale, som var let at bruge, og som kunne ses som en hjælp for andre lærere. Undervisningsmaterialet dækker stort set hele pensumemnet termodynamikmaskiner, og der er både bud på eksperimenter og eksamensspørgsmål, så forløbet kan bruges direkte som eksamensforberedelse.
I forhold til eleverne har det været vigtigt for mig at lave et materiale med en masse forskellige indlæringsmetoder. Derfor indeholder det blandt andet en masse mindre youtube-videoer, der forklarer koncepterne, der er interaktive simuleringer, hardcore regneopgaver og eksempler/referencer ud i ’den virkelige verden’, så der bliver skabt en bro fra det abstrakte koncept til den konkrete virkelighed.
Hvordan arbejder du med at gøre teorien konkret for eleverne?
Det er en fordom, mange kan have om fysik – at det er abstrakte koncepter, der er svære at oversætte til ’virkeligheden’ – men sådan er det ikke. Derfor gør jeg en dyd ud af hele tiden at oversætte den teori, vi gennemgår til elevernes hverdag. Fx ved at vise dem, hvordan teori om kvantemekanik kan forklare, hvorfor deres mobiltelefon virker, hvordan konceptet destruktiv interferens er grunden til, at deres Earpods kan lave støjreduktion, eller forklare hvordan teorien om gnidningsmodstand 1:1 anvendes i alle moderne biler i ABS-bremsesystemet. Jeg elsker, når jeg kan mærke, at mine elever forstår anvendelsesperspektivet i det, de lærer.
Hvad tror du, at virksomhedsbesøget bidrager med i undervisningsforløbet?
Det handler selvfølgelig om alt det med at se, hvordan deres fag bliver brugt i virkeligheden på en arbejdsplads osv. Men mest af alt handler det for mig om at inspirere mine elever. Jeg tror ikke, at de om nogle år nødvendigvis kan huske, præcis hvad de har lært om termodynamik, eller hvordan det blev brugt konkret på virksomheden. Men jeg tror på, de kan huske følelsen, følelsen af at være glad, inspireret, have haft en god dag og have mødt nogle engagerede mennesker. Hvis jeg kan være en lærer, de husker tilbage på og associerer med den slags følelser, vil jeg være en glad mand.
Normalt tænker 8. klasse på MammenFri ikke specielt meget, hvor de tilbringer deres skoledag. Det er jo bare deres skole, hvor de løser matematikopgaver i timerne og spiller fodbold i frikvartererne.
Men i dag lærer de deres skole at kende på en ny måde – de får nemlig besøg af den lokale vvs’er Dan fra Kjellerup VVS. Han skal gøre dem klogere på, hvordan de kan få en mere klimavenlig skole og bidrage til den grønne omstilling med de rigtige tekniske løsninger inden for varmesystemer og vandinstallationer.
Matematiske beregninger og håndvask
Op til besøget har eleverne arbejdet med det fællesfaglige forløb Den klimavenlige skole, hvor de blandt andet har lavet matematiske beregninger om skolens vand- og varmeforbrug, de har dykket ned i, hvilke varmekilder der findes i deres egne hjem, og så har de lavet forsøg med blandt andet vands varmekapacitet og deres eget vandforbrug ved håndvask.
Med andre ord; de har været vidt omkring emnet vand og varme, og i dag skal Dan fra Kjellerup VVS så sætte al deres viden ind i en konkret kontekst, nemlig deres egen skole.
Sølvpapir på rørene
”Vi starter i skolens vand- og varmekælder”, siger Dan til eleverne. Der har eleverne ikke været før, så de kigger nysgerrigt, da en låge nede i gulvet bliver åbnet, og Dan begynder at kravle ned af stigen. Han tænder lyset dernede, og eleverne følger trop.
"Det her er skolens vand- og varmekælder,” fortæller Dan. Han peger rundt på nogle forskellige rør, og fortæller, hvortil de udleder hhv. vand og varme. "Hvorfor er der sølvpapir på nogle af rørene?" spørger en af eleverne, og Dan forklarer, at rør til brugsvand skal isoleres, fordi de ellers ikke kan holde på varmen eller kulden.
Syv måneders forbrug på to måneder
Næste sted på rundturen er pedelkælderen efterfulgt af omklædningsrummene og til sidst idrætshallen. Her snakker eleverne og Dan blandt andet om, hvor vigtigt det er at have automatisk sensor på badene, sådan at der kun kommer vand ud, så længe der står én under bruseren.
Efter rundturen på skolen samles eleverne igen i klassen. Her gennemgår eleverne og Dan nogle af de forskellige regneopgaver, de har arbejdet med inden besøget, og nogle af tallene er lidt opsigtsvækkende – fx har eleverne i en beregning fundet frem til, at skolens sidste år brugte syv måneders vandforbrug på bare to måneder. Måske kan det skyldes et læk et sted, forklarer Dan, og han understreger derfor, hvor vigtigt det er at vedligeholde de forskellige installationer, så de ikke drypper eller løber. Ellers kan det koste dyrt på skolens vandregning.
Nemt med et besøg ude fra
Da besøget er slut, er Louise, der er lærer for klassen, begejstret ”Det er både konkret og autentisk for eleverne at få besøg af Dan. Eleverne følger supergodt med og alt det, han fortæller, går perfekt i tråd med det, som vi har arbejdet med op til besøget”, fortæller hun.
Og så fremhæver hun, at det har gjort det nemt at planlægge, at virksomhedsbesøget foregik i skolens egen rammer: ”Der ligger ikke så meget tæt på os, og transport er virkelig en udfordring. Så det er helt fantastisk, at virksomheden kom ud til os!”
Kunne du også tænke dig at få besøg af en VVS-installatør, der gør jer klogere på, hvordan skolen kan blive mere klimavenlig, når det kommer til vand og varme?
Kontakt os gerne på:
➡ Kontakt@aabenvirksomhed.dk
... Og find undervisningsforløbet her:
➡ Den klimavenlige skole
Hvad kan jeg egentlig bruge min studieretning med biologi og matematik til – sådan helt konkret? Og kan jeg mon få lov til at dyrke min nørdethed i erhvervslivet?
Mens tusindvis af gymnasieelever bruger tre i dage i efteråret på at besøge landets universiteter, har man på Sukkertoppens Gymnasium i København valgt at lave et alternativ til universitetsbesøgene. De kalder det karrieredage, og konceptet er enkelt:
Sammen med Åben Virksomhed arrangerer gymnasiet en række virksomhedsbesøg, hvor eleverne på baggrund af deres studieretningsfag bliver matchet med en lokal virksomhed, som viser arbejdspladsen og dens produkter frem – og som kan give dem svar på ovenstående spørgsmål.
Passion for faglige detaljer
Vi er taget med på Agilent Technologies – en biotek-virksomhed, der blandt andet udvikler instrumenter, maskiner og reagensvæsker, der hjælper lægerne med at diagnosticere kræft.
En dreng ser fra begyndelsen af rundturen sit snit til at snige et spørgsmål ind, der afslører en passion for de faglige detaljer: ”Jeg skriver opgave om behandling af b-celle akutlymfatisk leukæmi med monoklonale antistoffer, så jeg vil lige høre …”
Herefter følger en længere samtale om forskellen på monoklonale og polyklonale antistoffer - og så er dagen ellers i gang.
Besøg på fem forskellige virksomheder
I år er eleverne fra Sukkertoppen Gymnasium fordelt på fem forskellige virksomheder: den rådgivende ingeniørvirksomhed OJ, energi- og brændstofleverandøren Circle K, entreprenørvirksomheden NCC, it-virksomheden Fellowmind og altså biotekvirksomheden Agilent Technologies.
Formålet med besøgene er at vise eleverne et eksempel på en virksomhed, der arbejder indenfor det felt, som elevernes studieretning peger i retning af – og som måske kan inspirere eleverne til, hvad de har lyst til at bruge deres fremtid på.
Kræftceller, vævsnit og robotarme
Hos Agilent bliver eleverne vist rundt af Jacob, der er såkaldt manufacturing engineer. Han har hænderne fulde af udprintede billeder af DNA-strenge, cellekulturer og vævsprøver, som han viser til eleverne, mens han grundigt svarer på deres nysgerrige og faglige spørgsmål. På rundturen fortæller han også eleverne om, hvordan virksomheden udvikler sine produkter.
”Vi oprenser antistoffer, og så sælger vi dem som en del af et kit, der bruges til at diagnosticere blandt andet typen af brystkræft hos en patient ud fra en vævsbiopsi”, forklarer han.
På rundturen får eleverne et godt indblik i, hvordan deres studiefag som biologi og kemi kommer i spil i praksis: Eleverne ser enorme baljer, hvor antistofferne oprenses, og de besøger analyselaboratorier, der tester cellekulturer og fusionerer museceller og kræftceller fra mennesker. De får også lov til at kigge en laborant over skulderen, der laver vævssnit i parafinblokke – og så ser de avancerede robotter, der med lynets hast napper plastikbeholdere, fylder dem med reagensvæskerne og gør klar til distribution.
Jobswap og fokus på LGBTQ-rettigheder
Efter rundvisningen bliver eleverne klogere på de karrieremuligheder, der er et sted som Agilent. Og der er mange, fortæller de to medarbejdere Janne og Julie, som er hhv. biolog og bioanalytiker.
”Vi har ekstremt mange uddannelser repræsenteret – bioanalytikere, kemiingeniører, laboranter, procesoperatører, speditører – listen er lang. Vi har også både faglærte, ufaglærte og studentermedhjælpere ansat”, siger de og fortæller desuden eleverne om muligheden for såkaldt jobswap – et tiltag for at fastholde de ansatte, der kan få lov at prøve forskellige afdelinger og jobfunktioner inden for virksomheden.
Eleverne er da også interesseret i at lære mere om stedet som arbejdsplads. ”Hvilke fordele er der ved at arbejde her?”, spørger en dreng nysgerrigt, og udover alle medarbejdergoderne som vinklub, fitness, massageordning og en god kantine fremhæver Julie og Janne, at arbejdspladsen er moderne med stort fokus på diversitet og inklusion.
”Vi har fx netværket Women@Agilent, der arbejder for kontinuerligt fokus på ligestilling, og netværket Rainbow Spark, som skal sikre inklusion og synlighed for LGBTQ-personer i Agilent”.
Det er alt sammen noget, der tilsyneladende resonerer hos eleverne, der nikker anerkendende.
Natalie er Talent Partner i Agilent Technologies, og for hende giver det god mening at tage en dag ud af kalenderen og arrangere gymnasiebesøgene.
”Vi vil rigtig gerne vise særligt den unge generation, der står til at skulle ud på arbejdsmarkedet indenfor de næste år, hvad Agilent er for en virksomhed. Vi er en kæmpestor global virksomhed, men alligevel er der ikke mange, der kender navnet. Så det er jo en indsats for at sørge for, at flere kommer til at kende os – og forhåbentlig give dem lyst til at arbejde her i fremtiden”, fortæller hun.
En megafed formiddag
Stemningen er god, da Agilent takker af, og eleverne vender snuden mod Sukkertoppen.
”Det har været en megafed formiddag, det er både fedt at se virksomheden og få indblik i produktionen, og så at høre om deres karrierevej og hvordan de er havnet her”, fortæller en af drengene på vej ud ad døren, og en af hans venner, der allerede har fremtidsplanerne på plads, supplerer:
”Jeg kunne sagtens se mig selv her om nogle år, hvis de altså også kan bruge en softwareingeniør”.
En mystery shopper.
Man ser det for sig: En detektiv med lang jakke og skyggehat sniger sig ind på en restaurant for med sit forstørrelsesglas at granske, om hygiejnen og fødevaresikkerheden er i orden. Virkeligheden er godt nok en lidt anden; de såkaldte mystery shoppers har hverken solbriller, skyggehat eller lang jakke på – faktisk er pointen, at de ligner enhver anden gæst.
Men at de som en anden detektiv dukker op på vilkårlige tidspunkter for at afdække, at alt foregår forsvarligt på burgerbaren Carls Jr; den er god nok.
Mystery shopperne er nemlig en del af den kontrol med fødevaresikkerhed, alle restauranter i Danmark, er underlagt – også burgerbaren Carls Jr., som i dag har besøg af 9. klasse fra Tuse Skole.
Hemmelig stikprøve og centicubes
Klassen har hjemmefra arbejdet med forløbet Stikprøver og kvalitetskontrol, der er udviklet til matematikfaget, hvor de har lært, hvordan fødevarevirksomheder og restauranter blandt andet bruger stikprøver til at sikre kvaliteten af fødevarerne. De har lært om hyppighed, frekvens og statistiske deskriptorer, og de har lavet simuleringer med centicubes for at afprøve teorien i praksis.
Og på Carls Jr. bliver det pludselig meget konkret, hvad øvelsen med centicubes og snakken om stikprøver kan bruges til i virkeligheden.
Mystery shoppers er en slags hemmelig stikprøve, hvor man ud fra enkelte besøg laver en konklusion, som man antager, gælder generelt – præcis som teorien var i elevernes øvelse med centicubes.
Egenkontrol og klistermærker
Anders er distriktschef i Carls Jr., og på rundvisningen fortæller han eleverne, at stikprøver også på anden vis er en del af restaurantens daglige egenkontrol:
”Tre gange om dagen tjekker vi temperaturen på grillen ved at køre både kød og burgerboller igennem den og stikprøveteste, at temperaturen er den rigtige. Og det samme med temperaturen i køle- og fryserum, som vi også måler flere gange om dagen for at sikre, at der hele tiden er koldt nok”.
I det hele taget Carl Jr.’s egenkontrol er både omfangsrig og sat i system, fortæller Anders.
Restauranten har fx et klistermærkesystem med farvekoder, der sikrer, at alle varer er friske, der er regler for, hvor længe forskellige fødevarer må ligge ude, og for hvor lang tid der må gå, fra fx en bøf tages af grillen, til gæsten kan sætte tænderne i den. Der er timere, der hele tiden sikrer, at tiderne overholdes – og overskrides tiderne, kasseres maden.
God sammenhæng med det faglige
Stine er matematiklærer i 9. klassen fra Tuse Skole. Hun har ofte haft elever med på virksomhedsbesøg, men det er første gang, at besøget er direkte koblet til det faglige, eleverne har arbejdet med hjemme i klassen. Og det fungerer virkelig godt, fortæller hun.
”Det giver klart noget til eleverne at se, hvordan øvelserne med centicubes og stikprøver fra klassen faktisk bliver brugt i en praktisk og virkelighedsnær sammenhæng som her i Carls Jr.” siger Stine.
Samtidig er det en god mulighed for eleverne til at blive klogere på forskellige uddannelses- og jobmuligheder, mener hun:
”De går jo i 9. klasse, og det begynder at fylde meget for dem, hvad der skal ske efter 9. klasse, så det er fedt for dem at høre om alle de forskellige veje ind i et job på fx Carls Jr.”
Mange jobmuligheder
En del af elevernes spørgsmål kredser også netop om mulighederne for at få job indenfor faget, om lønnen og om uddannelsesmulighederne inden for Salling Group.
Og dem er der mange af, fortæller Christina, der er restaurantchef, og som selv har taget adskillige kurser internt i Salling Group. ”Jeg troede egentlig bare, jeg lige skulle tjene nogle hurtige penge i mit sabbatår, men blev hurtigt bidt af det og blev hængende. Det sker ofte”, siger hun og fortæller, at medarbejdergruppen spænder vidt:
”Vi har både medarbejdere, der er studerende, vi har folk på deltid og fuldtid, vi har folk over 18 og under 18. Her i Carls Jr. kan man også arbejde, når man som jer går i 9. klasse”.
Besøget lakker mod enden, og Christina takker eleverne for et godt besøg. Nu skal de hjem og arbejde videre og samle op på de ting, de har set og lært på Carls Jr.
Men på vej ud kan man da lige nappe Carl Jr.’s berømte Five Star burger, fritter med mayo og en stor cola.
Septembersolen skinner fra en skyfrihimmel, da 7. klasse fra Herlev Byskole kommer traskende ind på parkeringspladsen foran bilforhandleren Andersen Biler.
Der står matematik på skemaet, men i dag sidder eleverne ikke hjemme i klassen. I stedet er de taget på virksomhedsbesøg – et besøg, der er en del af undervisningsforløbet Matematik på bilværkstedet, som eleverne de sidste uger har arbejdet med hjemme i klassen.
Her har de blandt andet spillet kortspillet Værkstedet, hvor de har ageret hhv. computer og mekaniker og ved hjælp af logisk tankegang og udelukkelsesmetoden fundet frem til, hvad en bil fejler.
Og i dag skal de altså så se, hvordan den matematik om hyppighed og frekvens og træning i logisk opgaveløsning, som de har arbejdet med i klassen, bliver brugt i arbejdet som mekaniker.
Som at løse gåder
”Wow, fedt mand, det er en hybridbil”, udbryder en af eleverne, da han ser en hvid Mitsubishi, der hænger ned fra liften i loftet. Han forklarer begejstret sin ven, at det er sådan en, der både kan køre på el og benzin.
Eleverne er på rundvisning på bilværkstedet og gør holdt ved lærlingen Nichlas, der er i gang med at fejlsøge Mitsubishien. Han er hurtig til at sætte computeren fra sig, da eleverne kommer forbi, og han fortæller dem længe og engageret om alt det, han synes, er fedt ved mekanikerfaget.
”For mig er det fedt at få lov til at være så praktisk, samtidig med jeg også skal bruge hovedet. Dét at finde ud af, hvad en bil fejler, er næsten som at løse en gåde. Det der med at få en bil ind, som man ikke ved, hvad der er galt med, og så gennem fejlsøgning og afprøvning af forskellige muligheder, langsomt finde ud af, hvad det kan handle om. Det er tilfredsstillende”, fortæller Nichlas, der er færdiguddannet bilmekaniker til november.
Netop fejlsøgning, logik og udelukkelsesmetoder er nogle af de ting, eleverne har arbejdet med hjemmefra, og de synes, det er sjovt at se metoderne fra spillet brugt i virkeligheden.
”Det er da meget sjovt at se, at det, vi gjorde i spillet, også er det, de faktisk gør rigtigt, når de skal reparere biler”, pointerer en gruppe piger.
Flere piger til faget
På rundturen i værkstedet er det nu ellers mest drengene, der stiller spørgsmålene, og dem, der står forrest, mens lærlingen Nichlas fortæller. Det er også dem, der kigger nysgerrigt ned i bilernes motor og dem, der gerne vil vide, hvad man tjener som mekaniker.
Pigerne står lidt i baggrunden. De ved allerede, hvad de vil være, fortæller de – en vil være advokat, en anden vil være skuespiller. Men det betyder ikke, at de ikke lytter – tværtimod.
”Selvom jeg ikke vil være mekaniker, er det sjovt at få et billede af, hvad en mekaniker egentlig laver. Og så ved vi jo også mere om, hvad det er, hvis nogen af vores venner fx vil være det”, siger en pige, og hendes veninde, den måske kommende skuespiller, supplerer grinende:
”Ja, før i dag troede jeg egentlig, at mekanikere bare var megabeskidte hele tiden. Det var sjovt at se, at de jo ikke har olie ud over det hele, men faktisk også arbejder meget med teknologi og sådan noget”.
Den kommentar er HR-chefen Line glad for at høre. ”Det er vildt vigtigt at få nedbrudt nogle af de fordomme, der er om faget, fordi det måske er med til at fastholde den skæve kønsbalance, der historisk set har været i mekanikerfaget”, siger hun og fastslår: ”Vi vil jo sindssygt gerne have flere piger på værkstederne!”
Hjem og formidle
Besøget hos Andersen Biler lakker mod enden, men undervisningsforløbet Matematik på bilværkstedet er ikke helt slut for 7. klasserne endnu; de skal hjem og optage videoer.
En del af mekanikerjobbet handler nemlig om at formidle sin tankegang og løsningsforslag på en video til kunden, der afleverer sin bil på værkstedet – så det skal klassen også prøve kræfter med, så det træner deres formidlingsevner indenfor matematikken.
Kasper, der er eftermarkedschef i Andersen Biler, og som har stået for rundvisningen, takker eleverne for besøget, og siger med et smil, at han håber på at se nogen af dem om nogle år som kommende lærlinge.
En dreng med kasket nikker til ham og griner: ”Vi ses nok næste uge, min far er her sygt tit”.
Og så bevæger 7. klassen sig hjem mod skolen.
Meny i Skibby er vant til at have butikken fuld af kunder. Men da 4. klasse fra Fjordlandsskolen Skuldeelev vælter ind i butikken en morgen i august, er der alligevel lidt mere gang i den, end der plejer at være på sådan en helt almindelig onsdag.
De fleste af børnene bor i lokalområdet og kender Meny-butikken; de er vant til at gå på de brede gange med deres forældre, tage kylling fra køledisken, havregryn fra hylderne – men i dag får de et helt andet blik på supermarkedet.
De lægger mærke til tilbudsskiltene, spørger nysgerrigt til, hvorfor nogle varer bliver fremhævet mere end andre, og de får øje på de medarbejdere, der fylder mælk op ude fra lageret. I dag er de nemlig ikke ude at handle med mor og far – i dag besøger de Meny Skibby midt i matematiktimen som en del af forløbet Tal i butikken, hvor de lærer, hvad det vil sige at drive en butik.
En vigtig del af uddannelsen til salgsassistent
Købmand Henrik har sat sine butikselever til at tage sig af fjerdeklasserne. Som en del af deres uddannelse til salgsassistent arbejder de tre elever hos Meny – og i dag tager de altså udfordringen op med at præsentere arbejdet i en butik for skoleeleverne fra Fjordlandskolen Skuldelev.
Magnus er den, der fører ordet og skal vise skoleeleverne rundt – og han er nervøs, inden de kommer, fortæller han. ”Jeg er ikke så vant til at tale foran mange mennesker. Jeg tror også, det er derfor, min chef har sat mig til at stå for det her. Han vil give mig en udfordring”.
Det har han ret i. Købmand Henrik Memborg ser det nemlig som en vigtig del af butikselevernes uddannelse, at de lærer at tale foran mange mennesker, fortæller han:
”Som salgsassistent skal du jo tale med kunder dagen lang – og hvis du fx senere hen vil være butikschef og have ansatte under dig, skal du også kunne stille dig op i en forsamling og tage ordet. Så det er en god udfordring for Magnus, selvom jeg godt ved, at han er nervøs. Men han skal nok klare det fint!”
Gymnasiet var for kedeligt
Og dét gør Magnus – klarer det fint. At han er nervøs, er ikke til at se, da han smilende tager imod de mange elever og sammen med sine to med-elever velvilligt svarer på alverdens spørgsmål fra de nysgerrige fjerdeklassere:
Hvor lang tid tager det at blive uddannet salgsassistent? Hvor mange er der ansat her? Hvor mange kilo slik sælger I om dagen? Hvem holder du med i fodbold? Hvilken størrelse bruger du i sko? Hvor meget tjener du?
Han viser rundt i den store butik, og elevernes hænder ryger ivrigt i vejret, når Magnus bruger ord som rabat, svind, kampagner og prismatch – det er nemlig alt sammen noget, eleverne har talt om hjemme i klassen.
Magnus er på sit sidste år af salgsassistentuddannelsen. ”Jeg er startet på uddannelse to gange før, men det er først, da jeg startede her, at jeg føler, jeg er havnet på den rette hylde. Gymnasiet var simpelthen for kedeligt. Jeg var egentlig meget godt med fagligt, men jeg er ikke bygget til at sidde stille bag en computer”, fortæller han og forsætter:
”Jeg elsker at arbejde her. Hvis jeg bare kunne blive her, når jeg er færdig med min uddannelse, ville jeg gøre det. Det er fede kollegaer, og alle dage er forskellige. Jeg kan godt lide at være social, tale med mange forskellige mennesker, og det gør man her i butikken, samtidig med at man udvikler sig fagligt”.
Et fremtidigt fritidsjob
Efter rundvisningen i Meny bliver fjerdeklasserne inddelt i små grupper, og så skal de rundt på egen hånd i butikken og tage billeder af nogle af de ting, de har talt om hjemmefra; en vare på tilbud, en, der er sat ned pga udløbsdato, en, der er mængderabat på. Når de kommer hjem, skal de arbejde videre med billederne og afslutte matematikforløbet.
”Hvor gammel skal man egentlig være for at få fritidsjob her?” spørger en af fjerdeklasserne Magnus og de to andre, og de fortæller, at ungarbejderne er omkring 16 år – og at der er mange af dem.
”Så kom tilbage, når I går i 9. klasse – så kan det være, vi bliver kollegaer”, griner Magnus.
Kunne du også tænke dig at vise din klasse, hvordan butikker bruger matematik hver dag, når der skal sælges varer og drives forretning?
Find undervisningsforløbet her
➡ Tal i butikken
Er der ingen virksomhed i nærheden af dig?
Så tøv ikke med at kontakte os - så finder vi en til dig!
”Jeg vil gerne give mine elever en faglig myndighed til at tale om de ting, der optager dem. Klima, bæredygtighed, miljø.. Hvis der kommer elever med en klar holdning om, at bilkørsel skal mindskes, og vi skal køre i elbiler, spørger jeg: Ja, godt, men hvorfor? Det er ikke for at starte en politisk diskussion – den kan de tage i samfundsfag – men simpelthen et ønske om at klæde dem fagligt på til at deltage i en diskussion, der ikke bare bliver normativ og fuld af postulater, men substantiel og baseret på viden”.
Sådan lyder det fra Niels Christian Nielsen, der er naturgeografilærer på Rybners Gymnasium i Esbjerg, og som er manden bag Åben Virksomheds nyeste forløb til gymnasiet ”Biogas – energi og bæredygtighed” – et forløb om energi, bæredygtighed og ressourcer med særligt fokus på biogas. Og netop ønsket om at klæde eleverne på til at kunne diskutere klima og bæredygtighed på et oplyst grundlag har været i højsædet, da Niels udviklede forløbet, der skal gøre eleverne klogere på, hvordan biogas er et bud på en grøn energiform, der kan reducere udledningen af drivhusgasser.
Fra satellitdata til naturgeografi i gymnasiet
Niels har en kandidat i naturgeografi fra KU og har gennem sit arbejdsliv været vidt omkring; han har arbejdet med blandt andet landdistriktsforskning, turisme og satellitdata – og 2011 tog han så springet og blev naturgeografilærer på Rybners Gymnasium, hvor han har været siden.
Det er vigtigt for Niels i arbejdet som gymnasielærer, at han kontinuerligt udvikler sig og holder sig ajour med, hvad der sker i hans fag. Derfor behøvede han da heller ikke tænke to gange, da han i en Facebookgruppe for geografilærere på Facebook så tilbuddet om at udvikle undervisningsforløb med virksomhedsbesøg gennem Åben Virksomhed, fortæller han.
Han meldte sig på banen, var kort efter på virksomhedsbesøg hos Ribe BioGas– og herefter begyndte udviklingen af undervisningsmaterialet.
Uvaskede kartofler og drømmekage
”Jeg har forsøgt at skabe et materiale, der veksler mellem alt det teoretiske, der giver dem en grundlæggende viden om emnet – og så sat ind i rammen af en masse praktisk, både med forsøg og virksomhedsbesøg, der skal give dem noget hands-on-erfaring at hænge teorien op på”, fortæller han.
Eleverne bliver blandt andet sat til at veje deres eget bioaffald derhjemme og lave beregninger på, hvor meget metan og energi bioaffaldet kan skabe – og derefter regne på, om den tid, energimængden kan holde en ovn tændt, er nok til at bage en drømmekage. Eleverne prøver også kræfter med at fremstille deres egen biogas i et forsøg med uvaskede kartofler.
”Når eleverne så besøger et biogasanlæg, vil de jo se, at de processer, der skete hjemme i klasseværelset med kartoflerne, faktisk sker 1:1 på anlægget, bare i langt større skala. Det gør det både mere interessant at besøge biogasanlægget, og det gør det måske også nemmere at forstå og huske”, siger Niels.
Eleverne skal kunne relatere
For Niels har det desuden været helt afgørende, at forløbet i en eller anden grad relaterer sig til samfundet, der omgiver eleverne, og de ting, de i forvejen ser, hører og læser om. Det kan hjælpe motivationen på vej, mener han.
”Det er ikke alle elever, der lige umiddelbart får julelys i øjnene ved tanken om et biogasforløb. Men måske kan det hjælpe på motivationen, hvis vi fx taler om, at andelen af biogas i naturgasnettet er steget markant gennem de sidste tre år og nu bruges i mange husstande, måske endda hjemme hos eleverne selv. Eller hvis vi taler om, at biogas kan være en del af svaret på den energikrise, vi står midt i som konsekvens af krigen i Ukraine, som de jo alle sammen kender til”.
Engagement smitter
At eleverne som en del af forløbet skal på virksomhedsbesøg, er essentielt, mener Niels. For ikke nok med, at eleverne får lov til at se processen i stor skala – så kan de også på egen krop opleve det engagement og den gejst, der fylder hos de mennesker, der arbejder på biogasværkerne.
”Sådan et engagement smitter jo. Jeg kan fortælle dem nok så meget om de her ting i klasseværelset, men det har altså bare en anden vægt og sætter sig bedre fast hos dem, når de hører en, der arbejder med det hver dag fortælle begejstret om alle processerne og om de udfordringer, biogas kan være med til at løse”, mener Niels og afslutter med et glimt i øjet:
”Og så skal man ikke glemme, hvor vigtigt det kan være med et afbræk fra hverdagens helt almindelige undervisning. Det er jo vitterligt noget andet og måske mere mindeværdigt at stå på et biogasværk i en markant lugt med gummistøvler på og se på kæmpe gastanke – end at sidde på en stol og lytte til sin halvgamle lærer i klassen”.